Hej fagpanel
Vi har en skøn snart 11 måneders dreng, som altid har været en glad og grinende dreng. Men nu kan vi til tider se på ham og tænke “hvem er du og hvor er vores lille blide dreng.”
Han har et temperament af den anden verden. Når noget ikke passer ham, så skriger og råber han, han kaster sig bagud og kommer i den forbindelse tit til at slå sig lidt, selvom vi gør alt for, at det ikke skal ske. Og så er det jo selvfølgelig også galt.
Når han skal have skiftet ble eller have tøj på, sparker han vildt om sig og råber og skriger. Han har før kunnet lege meget selv på gulvet med sit legetøj men nu varer det 5 minutter og så sidder han og råber og skriger og vil noget andet, men tit bliver han også utilfreds med at være hos os.
Det skal siges, at han hverken kravler eller går endnu og han virker enormt frustreret over tingenes tilstand. Han kan ikke komme omkring og det virker virkelig til at frustrere ham.
Når vi ligger ham på maven bliver han ked og sur og skriger til, vi sætter ham op. Han er mest tilfreds, hvis vi holder ham under armene og han får lov til at stå og til at hoppe, hvilket er lidt hårdt i længden.
Vi er nu så småt ved at indkøre ham i vuggestue men da jeg ikke arbejder, så bruger vi mest vuggestuen til legestue om formiddagen og så hjem og spise frokost og sove herhjemme.
Efter jul regner vi med, at han skal være der lidt længere tid og måske sove dernede. Han sover for det meste fint om natten, men han virker bare altid lidt træt. Han sover en lur om formiddagen og eftermiddag men det virker som om, at han bruger så meget energi, når han er vågen, så han hurtigt bliver træt igen.
Jeg tænker, at der sker en hel masse lige nu, både med tænder udvikling osv. og at det er derfor, at han er så svær for tiden. Men har lidt brug for måske lidt bekræftelse på, at det er sådan, for kan godt være lidt nervøs for, om alt er, som det skal være.
Jeg er sikker på, det er en hård tid for lille bebs, men det er også lidt en hård tid for mor og far. Håber I vil svare på vores brev.
Mange hilsner