Hejsa.
Vi har en datter på 17 mdr, som den sidste måned er begyndt at blive meget mere trodsig.
Hendes temperament bliver hurtigt meget voldsomt, når hun ikke får sin vilje, og hvis vi har hende på armen, når hun blir sur, slår hun ud efter os.
Vi prøver at være meget konsekvente med det, men selvom vi hæver stemmen og med kropssprog viser, at det må hun ikke. så bliver hun ved.
Ved middagsbordet er hun begyndt at smide med maden, og bevidst vende bunden i vejret på koppen med mælk. Når vi skælder hende ud og hæver stemmen, og siger nej, går der nogle minutter, så tager hun pegefingeren frem og ryster den, mens hun selv peger på gulvet og siger “nej nej”, ligesom vi gør….men fortsætter derefter med at smide med maden alligevel.
Det er rigtig frustrerende og vi er løbet tør for pædagogiske metoder at håndtere det på. Det virker jo kortvarigt som om, hun godt forstår, at hun ikke må, og så alligevel ikke.
Mange hilsener