Hej
Vi har en dejlig dreng på 2 år (fylder 3 om to måneder) og en dreng på 5 måneder. Inden for de sidste tre måneder er vi begyndt at få rigtig mange konflikter med vores ældste søn. Det er muligvis en kombination af en reaktion på at være blevet storebror og af at være i selvstændighedsalderen, men vi synes alligevel, at det er ved at tage lidt overhånd.
Han har altid været den sødeste og kærligste dreng. Det er han stadig til tider, men oftest er han meget fræk og gør alt det han ikke må. Det kommer især til udtryk, når han er alene med mor og lillebror, og vi tænker, at det derfor nok er et udtryk for jalousi overfor lillebror.
Han slår og sparker – især mor. Og han griner, når vi forsøger at fortælle ham, at det er forkert. Ting der før var nemt og hyggeligt er nu en kamp – f.eks. at hente ham i vuggestuen og komme hjem kan tage flere timer, da han konstant løber væk fra os, nægter at få tøj på, løber i den modsatte retning på vejen, nægter at gå op af trappen, etc.
Vi gør alt for at give ham opmærksomhed, så han ikke skal føle sig tilsidesat på grund af lillebror.
Vi snakker rigtig meget med ham; vi krammer ham og gir ham kærlighedserklæringer; vi leger med ham; vi skiftes til at tage på udflugter med ham uden lillebror, og vi forsøger at forklare eller aflede i stedet for at skælde ud. Men lige meget hjælper det. Han bliver bare mere og mere ulydig og fræk for hver dag.
Det skal siges, at han er rigtig glad for hans lillebror og hele tiden gerne vil snakke med ham og nusse ham. Det lader vi ham selvfølgelig gøre, men tit må vi forklare ham, at han ikke må være så voldsom i hans bevægelser og råb, og man kan se, at han ikke forstår det og bliver ked af det.
Vores største problem er sengetid. Han har altid været det nemmeste barn at putte. Vi har altid kunne lægge ham i seng omkring kl. 19, synge en sang for ham og så gå ud, og så sov han af sig selv inden for kort tid. Men pludselig for tre måneder siden begyndte han at stå ud af sengen, når vi gik ud. Han har sovet i juniorseng i et halvt år inden da uden problemer overhovedet.
I de sidste tre måneder kommer han ud af værelset uafbrudt i op til 3 timer hver aften. Og vi har prøvet alt! Vi har prøvet tremmesengen igen, men han kan kravle over tremmerne, så det vil vi ikke.
Vi har prøvet at sidde på hans værelse i den anden ende af rummet, men han gør alt hvad han for at få vores opmærksomhed og kan slet ikke finde ro. Vi har prøvet at sidde på hans seng eller ligge hos ham, men han kan slet ikke finde ro og bliver ved at lægge op til leg, mens han griner. Vi har prøvet at føre ham tilbage i seng igen og igen og igen uden ord og øjenkontakt, men det opfatter han også som en leg og bliver ved at komme ud storgrinende.
Vi har kortet hans middagslur ned med 1 time, så han nu kun sover 2 timer, og vi har forsøgt at lægge ham senere i seng, men lige meget hvor træt han er, er det som om, at han får ny energi, når vi har lagt ham, fordi det er som, at “legetid” så starter for ham. Visse dage har vi helt udeladt middagsluren, men så opstår der bare flere konflikter i løbet af eftermiddagen, fordi han er så overtræt, og om aftenen er han lige så svær at lægge som altid.
Vi har forsøgt den kærlige facon; den kærlige men bestemte facon, og vi har forsøgt at skælde ud….lige meget hjælper det.
Vi er ved at være rigtig desperate og trætte, og vi er så kede af at situationen ofte ender med, at vi skælder ham alt for meget ud, hvilket er meget imod vores principper. Vi har overvejet, om vi skal afprøve en barnevognssele i sengen, men vi synes selv, det virker fuldstændig vanvittigt, og vi bryder os ikke om tanken om, at skulle spænde vores barn fast.
Vi håber virkelig, I kan komme med nogle konstruktive råd, så vi kan få vores dejlige søn tilbage.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen