Hej,
Jeg står i et dilemma omkring en pige på 10½ år som min datter er veninde med, men som vi kun ser 5-6 gange om året. Og hendes forældre er ikke nogle, vi normalt snakker med ud over, når pigerne skal lege sammen.
Vi har i 3 dage haft pigen med på camping, og der er nogle ting som ikke er helt ok. Hun er undervægtig, hvilket er påtalt fra sundhedsplejersken på hendes skole. Hendes krop ligner en anoreksi krop, hun er meget småt spisende og levner konsekvent altid, når vi spiser, ligegyldigt hvor lidt hun har fået på tallerknen. Hun drikker under ½ l. væske om dagen, men går på toilettet 1 gang i timen for at tisse. Hun har svært ved at “forstå” forklaringer, som om hun ikke kan gennemskue, hvad det er man siger. Hun klager jævnligt over “mavestik” åbenbart noget á la sidestik bare i maven.
Vi tror de lever meget sundt, da hun ikke er vant til sodavand og usundt, men hun kan godt lide det og fik på turen øjnene op for chokobudding, som hun syntes var alletiders…. Hun er en glad pige der griner og fjoller, og virker ikke psykisk som om det er der skoen trykker.
Men hvad pokker gør vi, når vi ikke har nogen forbindelse til forældrene, og derfor sådan kan tillade os at sige noget. Vi kan ikke bare sidde denne oplevelse overhørig, så har du et godt råd til hvordan og evt. hvor vi kan gøre noget.