Arp har en karakteristisk, fad lugt. Det lugter ikke særlig stærkt. Arp kan forebygges ved at rede barnet grundigt med en tættekam (nogle kalder den også en lusekam) hver dag. Du skal rede både den ene og den anden vej og massere godt ned i hovedbunden. Har barnet først fået de brunlige skorper, kan de fjernes.
Sådan behandler du arp
Sådan gør du, når du fjerner arp: Du har brug for lidt olie eller fedtcreme 70 % til hovedbunden. Dette kan løsne skællene. Det kan fx være madolie eller den fedtcreme, du bruger, når det er koldt i vejret.
Fedtet skal sidde i hovedbunden i nogle timer. Du kan eksempelvis gnide olien/cremen ned i hovedbunden om aftenen. Har barnet meget hår, så del det i nogle små skilninger og smør lidt olie/creme i hver skilning. Giv en bomuldshue på til næste morgen.
Næste morgen er skællene løsnet og kan skrabes af med tættekammen. Hvis nogle af dem stadig sidder fast i hovedbunden, kan du gentage behandlingen efter et par dage. Pas på, du ikke er for hård ved barnets hovedbund, den må blive rød, men der må ikke komme hul på huden.
Vask håret bagefter med en mild babyshampo. Fontanellen, også kaldet den “den bløde plet” tager ingen skade af at blive kæmmet. Arp kan brede sig til øjenbrynene og panden. Er du i tvivl om behandlingen, eller er arpen meget voldsom, kan du kontakte sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.
Sådan kan du forebygge arp
Du reder barnets hår og hovedbund hver dag med en tættekam. Både den ene og den anden vej. Du skal godt ned i hovedbunden, selvfølgelig uden at skade huden. Men de gamle døde hudceller skal redes væk.