Kære brevkasse
Jeg har en dejlig datter på snart 10 måneder. Hun har altid været en god sover, og har elsket laaaange lure i barnevognen. Men pludselig har det vendt! Hun vil IKKE lægges ud i barnevognen mere! Heller ikke selvom jeg VED hun er træt! Jeg har totalt mistet rutinen i hendes lure fordi hun NÆGTER at blive lagt!
Nattesøvnen er fra 19 – 5.30 – nogen gange kan jeg få hende til at sove en ekstra halv time ved at amme hende.
Vores dag ser ca. Sådan ud:
5.30-6 står op
6.30-7 morgenmad (ofte ikke særlig sulten)
10 prøver at putte da hun virker træt (lykkes ikke)
10.30 bliver tilbudt mad
11.00-11.30 prøver at putte igen (lykkes måske hvis jeg går i lang tid med hende i barnevognen! Siddende op til hun besvimer af træthed) eller hvis hun ammes i søvn og bliver lagt ud i barnevognen. Vågner efter 1 til 1 5 time hvis jeg er heldig at hun falder i søvn.
12.30 ca spiser frokost
14 ca. Spiser snack
Forsøgt puttet ca. 14.30-15, lykkes igen kun hvis hun ammes i søvn eller falder i søvn siddende i barnevognen. Sover måske 45 min hvis jeg er heldig.
17 aftensmad
19 put til nat (ammes i søvn)
Hun elsker at blive ammet – MEGET lige for tiden! Hun er ved at lære at gå, og hun står op ad alting og forsøger at klatre op på alt. Hun er glad og trives fint, er dog meget morsyg, og vil helst have at jeg er lige ved hendes side hele tiden!
Er der noget jeg kan gøre for at få puttet hende i barnevognen igen og give hende nogle faste lure? Det er hårdt ikke at vide hvordan dagene ser ud og hvornår jeg kan få et bad…