Hej.
Jeg har en søn på 3 mdr. (fra d. 3 april) der de seneste 3-4 uger er begyndt at blive ked af det/tosset når jeg lægger ham fra mig.
Nogle gange skal han bare lige brokke sig i 20 sek., og så kan han blive liggende. Andre gange bliver han så tosset/ked af det, at jeg skal gå rundt med ham og til tider er det ikke engang godt nok. Uanset om jeg holder ham i siddende stilling (hjælper oftest mere end med ansigtet mod mit bryst), liggende stilling eller over skulderen/med ansigtet mod mit bryst.
Tidligere, hvis han blev ked af det, så var puslebordet altid en sikker vinder, men det er desværre ikke tilfældet mere. Nu frygter jeg nærmest at skulle skifte hans ble, da jeg ved at han 80% af gangene vi går derud, ender med at blive ked af det og græder næsten hysterisk.
Jeg har forsøgt med en vikle i håb om, at jeg på den måde kunne holde ham tilfreds og samtidigt have hænderne fri, men han er en meget aktiv baby, så jeg tror han føler sig for fikseret og brokker efter 10 min. Nogle gange er han okay med at blive lagt på sit legetæppe med aktivitetsstativ, andre gange er det heller ikke til hjælp.
Fra starten holdt han hovedet meget selv – han har aldrig rigtigt kunne ligge henover skulderen helt stille, da han gerne ville kigge rundt og følge med. Indtil for 2 uger siden, var han super god til at ligge på maven og holde hovedet højt, og skubbe fra med armene. Desværre er det også gået tilbage, da han nu oftest lægger hovedet ned i underlaget. Dog forsøger han meget ihærdigt at komme fremad ved at løfte numsen og skubbe fra med benene, så om det bare er fordi han er utålmodig med sin egen udvikling og gerne vil fremad, kan jo sagtens være.
Jeg har fået ham tjekket af fysioterapeut, da hans skulder knækker og jeg havde en temmelig lang fødsel på 50 timer (han lå skævt i bækkenet og jeg åbnede mig meget langsomt og var efter 36 timer kun SMÅ 4 cm åben. Da vi nåede 10 cm efter 46-47 timer, havde jeg pressetrang i 2 timer, hvor jeg ikke måtte give efter og presse, da hun gerne ville have han drejede en smule inden. Da jeg endelig måtte, tog det 30-60 min. før han var ude). Fysioterapeuten sagde at alt virkede okay med ham, så ingen grund til bekymring.
Når jeg har gået med ham i noget tid og han stadig bare er utrøstelig, så er min eneste udvej vores slyngevugge. Den virker dog (stadig) hver gang, men jeg føler den ender med at ødelægge hans lure. Han sover ikke på bestemte tidspunkter af dagen, og de fleste dage tager han kun 5 korte 20-30 minutters lure i løbet af dagen, men når han bliver lagt i slyngevuggen, så falder han i søvn, og det ender til tider med at være efter han kun har været vågen 1-1,5 time. Så han har også brug for at være vågen, men det er svært, når han græder og er utilfreds, og intet kan hjælpe ham, andet end slyngevuggen.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Han har været lettere snottet i noget tid, mon det kan være hans ører? Han er ikke så snottet, at jeg kan få noget ud af næsen, men jeg kan hører det sidder og flytter sig. Især om natten er det tydeligt.
Håber I kan hjælpe mig!
Mvh.