Hej Else.
1000 tak for svar tidligere denne uge med vores datter, som ikke vil ligge eller sove i sin barnevogn, eller når vi er ude. Bæreselen er blevet taget i brug og vi øver hende i at falde i søvn i den først, inden vi ligger hende over i barnevognen.
Dog har vi ikke kunne nå at lægge hende i barnevognen endnu, fordi hun kun sover i 40 minutter i bæreselen, så vi når det ikke. Men vi øver på det… Nu er der dog opstået et andet problem de sidste 2 uger. Hun vil ikke sove mere!
Men hun begyndt at virke mere træt og er blevet sværere at få til at smile og grine, som hun ellers godt kunne tidligere, og det er jo klart, når hun kæmper imod for at sove. Når vi endelig får hende til at sove, sover hun max i 1 time og 40 minutter (hvis vi kan få hende til at sove igen, når hun vågner efter 30 minutter), hvor hun tidligere sov mellem 2-3 timer. Heldigvis sover hun stadigvæk (7-9-13) igennem om natten, som er 9-12 timer med 2x drømmeflaske. Men jeg frygter, at dette snart også stopper… Jeg har endda også prøvet at smide hende i bæreselen, men som skrevet tidligere, så sover hun kun 40 minutter i den (og i viklen).
Et andet problem vi også har, er at hun ikke vil sidde i sin autostol, og det har hun aldrig ville. Den eneste gang hun nærmest ikke græd i den, var, da vi skulle have hende med hjem fra hospitalet. Siden da har hun grædt, ligeså snart hun bare bliver sat i den. Det er ikke altid, at hun græder, når vi så kører, men hun vil ikke sidde i den for længe ad gangen, og når min mand stopper for rødt lys, begynder hun at græde. Jeg sidder ved siden af og gør alt for at underholde hende, eller holde hende i hånden, lade hende være (igen har vi prøvet alt), men hun græder.
Vi har prøvet at sætte hende i den, når hun sover, og vi kan derfor køre ud og besøge venner og familie. Men hun vågner efter max 1 time. Dette gør, at jeg desværre ikke kommer til Jylland med hende, hvor min storebror, niecer og min far bor. Og jeg er meget ked af det og græder over, at jeg ikke kommer over og ser dem. Især mine niecer, da vi er meget tætte og jeg SAVNER dem utroligt meget!
Vi skal til ørelæge med hende, og jeg overvejer også at få checket hende for refluks. Kan det måske være det?
Vi startede med en ny modermælkserstatning for 3 dage siden, fordi hun ikke tager nok på. Hun er 66 cm lang og vejer 6040 gram, så SP kommer ofte for at checke op på hendes vægt. SP roser vores datter for hendes fine kontakt og siger, at hun er en dejlig og kontaktbar pige. Det går heldigvis bedre med den nye mælk, og hun spiser mere og oftere nu, fordi smagen er sødere end den tidligere.
Selvom vi er skiftet til en anden mælk, har hun stadigvæk afføring 2x om dagen og en hulens masse tissebleer. Så vi tænker, at “søvnproblemet” ikke kan skyldes det og fordi, det startede før ændringen af det.
Vi savner vores pludrende og smilende datter, som “forsvandt” for snart 2 uger siden, og hun styrer vores hverdag med hård hånd med sin gråd og utilfredshed.
Alle mine tanker omhandler, hvordan jeg skal få hende til at sove, og når hun endelig sover, og hun bare bevæger sig en smule, sidder jeg straks med hjertet oppe i halsen og tænker: “Please ikke vågne endnu… Ikke endnu… Du har kun sovet i 38 minutter!”.
Jeg er træt med træt på og græder næsten dagligt foran min datter, når hun græder i mine arme. Min mand som er godheden og tålmodigheden selv, er ved at give op og jeg frygter hver morgen, når han tager på arbejde, hvordan dagen kommer til at se ud, fordi hun nu græder så meget.
Osteopaten sagde i sidste uge, at hun var lidt anspændt i kæberne, henover brystet og lidt i nakken, men at det kun var enormt lidt og at det ikke har den store betydning for noget.
Hvad gør vi forkert og hvorfor den pludselig ændring af vores datter?
Mvh.