Det er godt med et regnslag til at holde regnen ude, når du fx er på farten. Hvis dit barn sædvanligvis står ude og sover fx i en have eller en gård, så bliver det for tæt og for indeklemt med et regnslag. Du skal passe på, at elastikken sidder korrekt om vognen og af hensyn til kvælningsfare. Det skal i hvert fald være åndbart. Du kan sætte dit barn under et halvtag eller et andet sted, hvor der er læ og beskyttelse. Det klogeste er at udtænke en permanent og god løsning, som skærmer barn og vogn for blæst, regn og anden nedbør. Men barnet skal ikke skærmes for den friske luft og dagslys. Der må selvfølgelig ikke være direkte sol ned i vognen, eller sol, som kan varme barnevognen op til hedebølgetemperatur. Cirkulation og frisk luft omkring barn og barnevogn er vigtig.
Derfor er det også en dårlig ide at lukke barnevognsåbningen til med bleer, sågar tæpper og andre ting. Forlæderet har lidt afskærmning, der kan sættes op, hvis der er blæst omkring vognen. Med den oppe er barnet beskyttet, men får stadig frisk luft.
Det er i øvrigt godt, at børn sover lyst om dagen. Det hjæper dem til at skelne mellem nat og dag, fx hvornår det er middagssøvn, og hvornår det er nattesøvn.
Husk også lige, at en barnevogn – uden barn – som står i en kold garage eller kælder i nogle dage med et fugtigt regnslag over, det bliver hurtigt angrebet af mug og skimmelsvamp. Den slags kan gøre vognen ubrugelig. Så pas på med det.
Kilde:
Sunde børn. Sundhedsstyrelsen 2019.