Hej Rie.
Jeg har et spørgsmål som jeg håber du kan sige noget om.
Sagen er den, at mig og min kæreste er meget forvirrede.
I fredags tissede jeg mere eller mindre hver time, lørdag blev jeg ved at være sulten, søndag var jeg voldsom træt og var nød til at sove til middag, hvor jeg som ellers godt kan holde mig vågen.
Mandag havde jeg det lidt underligt, lidt kvalme og hovedpine, hvilket jeg også havde lidt søndag aften.
Tirsdag begyndte jeg at få menstruationslignende smerter og undrede mig, da jeg tog min sidste p-pille i lørdags og ventede min menstruation onsdag, hvor den plejer at komme.
Tirsdag eftermiddag begyndte jeg at pletbløde meget svagt, for at sige næsten ikke. Farven var lyserød agtig og når jeg tørrede mig, kom der lidt slim på papiret med lidt blod i. Jeg havde skiftende hovedpine, kvalme og smerter i underlivet, nogle gange lidt i siderne og lidt op i det nederste af maven.
Onsdag/igår hvor min menstruation skulle begynde fortsat det bare med pletblødning og samme symptomer som tirsdag. Det er idag torsdag og det er mere eller mindre det samme.
Vi har herhjemme taget graviditetstest tirsdag og onsdag, men begge var negative.
Her i dag (torsdag) var jeg ved læge, hvor jeg også blev tjekket for blærebetændelse. Der er ingenting, der tyder på urinvejsinfektioner, og deres graviditetstest siger også negativ.
Lægen kunne ikke rigtig sige noget, så jeg står ligeså forvirret som før lægebesøg.
Jeg har desuden også haft højere temperatur fra 37,3 – 37,6 .
Alt i alt er symptomerne pletblødning i stedet for menstruation, kvalme flere gange på dagen (mest morgen og aften) Haft hård mave/forstoppelse, oppustet, hovedpine af og til, tisset meget, lyst til at spise mere, træthed/udmattethed, menstruationssmerter i underliv, og i dag øm omkring brysterne (føltes som da man var lille og havde vokseværk)
Nu er vi så bare i tvivl, om jeg er gravid eller ej. Vi har læst på forskellige debatsider for at blive klogere, hvor mange skriver, der gik lang tid, før de fik en positiv test. Kan dette være tilfældet, eller hvad tænker du om det hele ?
Kan jeg være gravid, selvom testen er negativ, og hvis ja, hvornår skal man så teste?
Skal lige siges at jeg har taget mine p-piller 3 måneder nu. Gik fra minipiller til p-piller for 3 måneder siden, men de sidste to blødninger har startet onsdag, som de skulle, og været normale.
Håber du kan give os et svar, selvom det måske nok kan være svært at sige helt præcis. Men mere for at få tankerne langt lidt hen.
Med venlig hilsen