Kære fagpanel
Jeg er en kvinde på 32 år med en dejlig mand og en direkte nuttet søn. Vi har talt om at få en to’er, men jeg troede, at der ville gå lidt tid, inden min cyklus kom på plads efter brug af p piller i ca. et år. (Vi droppede p-pillerne for ca. 4 måneder siden).
Nu har jeg det bare ret meget, som om jeg er gravid. jeg fik min sidste rigtige mens 1. februar og en meget mystisk en 2. marts. Den varede kun i to dage og var meget meget svag i forhold til det, den plejer at være.
Ca. en uge eller to inden jeg fik den meget tynde blødning, begyndte jeg at få murren i underlivet og blev meget sulten om aftenen især. (Jeg arbejder med børn, og vi har pædagogisk måltid, så det er ikke altid, jeg får så meget at spise i løbet af dagen, men det plejer ikke at betyde, at jeg er MEGET sulten om aftenen. Jeg har normalt en regel, der hedder ingen mad efter 22, men den har jeg simpelthen droppet).
Jeg har kvalme, der holder op, når jeg spiser. Den er stærkest, når jeg er sulten eller træt. Og jeg er meget træt hele tiden. Sover normalt 7 timer om natten og er frisk som en ørn, men nu kan jeg næsten ikke slæbe mig ud af sengen.
Nu kommer problemet – testen er negativ! Helt klart uden skyggen af streg nr. 2. Men jeg har kvalme og ondt i brysterne, der er knoldede, som da jeg ammede min søn. Det niver i underlivet, min mave føles tung, og jeg har taget på midt på maven, men kun der.
Jeg har døjet lidt med iskiassmerter, som jeg har prøvet at få bugt med. (Hvile og ikke sidde og hænge, men sidde helt op i sofaen og så motion – cykler på ladcykler på arbejde).
Jeg spiser folinsyre (tog babymenow, men læste så, at vitaminpiller gør mere skade end gavn, så nu spiser jeg bare det mere varieret).
Jeg ryger ikke, drikker ikke, drikker kun koffeinfri kaffe og har begrænset mit indtag af f.eks. cola.
Jeg ved ikke, om det bare er kroppen, der spiller mig et puds, men jeg har som sådan ikke ønsket en graviditet nu. Jeg har lige fået min krop tilbage efter sidste graviditet og har et arbejde, hvor jeg bliver mere og mere involveret og glad for at være.
Som sådan skulle der ikke kunne være tale om en indbildt graviditet… men det er selvfølgelig ikke til at vide, for jeg vil bestemt blive glad for at gå rundt med en lille ny.
Min søn bliver 2 til april, så han er jo stadig en lille en, og der er masser at lave med ham – plus at han er ret så fantastik, og jeg bliver helt forelsket i ham, hver gang han trækker vejret eller siger hej. (Skrev jeg følelsesmæssige udbrud på listen over symptomer??!!)
Hjælp!
Kh