Hej Rie
Jeg er lykkelig gravid i uge 18+4 og skriver, fordi jeg siden jeg fandt ud af, jeg var gravid, har haft blod i min urin. Alle urinstix hos lægen har vist max for blod, når jeg har været der, og jeg har også selv købt stix til at teste hjemme, som altid viser det samme. Af og til er min urin også mere brunlig i det. Men for det meste er urinen gul.
Min læge har dyrket min urin et par gange, men den har altid været blank. Der er heller aldrig leucocytter eller nitrit i. Dog noget protein.
Min egen læge mener, det skyldes sarte slimhinder under graviditeten. Hun har dog taget blodprøver i form af levertal og nyretal. De var lidt skæve, men ikke noget jeg skulle have tjekket igen. Mit BT er normalt, og jeg har det ellers godt. Har dog et BMI over 40.
Har du hørt om andre gravide, som har blod i urinen uden forklaring?
Skal jeg bare følge min læges råd og ikke bekymre mig?
Det skal måske lige nævnes, at jeg ikke er i tvivl om, at blodet er fra urinen og ikke skeden.
Håber du kan hjælpe mig med et svar…
Med venlig hilsen