Hvordan opdager du, om der er rotter?
Den almindeligste rotte er den brune rotte. Den har små ører og er 45 cm lang, hvoraf de 20 cm udgøres af halen. Den er brunlig og kaldes også vandrotten eller vandrerotten.
Den sorte rotte findes også flere steder i landet, der har direkte eller indirekte kontakt med havne og skibe. Den er sort, har store ører og kaldes også pestrotten.
Der er rotter på færde
Rotter er altædende. De tiltrækkes af spildevand, kloaker, skraldespande, madrester, dambrug, foderlagre, affald og lossepladser. Men de findes også i vandløb, søer og gamle brønde. De har meget stærke tænder, der kan gnave i alt, der er mindre hårdt end jern.
Ser du en rotte, er du som regel ikke i tvivl om, at det er en rotte. Men ofte ser du deres huller, gnavemærker og ekskrementer først. Rotter er imponerende dyr med en utrolig tilpasningsevne. De kan springe 75 cm lodret op i luften og svømmer godt. De kan kravle baglæns ind igennem kloakledninger og op i faldstammer – helt op til 3-4 sals højde, hvorfra de i sjældne tilfælde kan kravle baglæns op igennem toiletternes vandlås og ind i badeværelser. Det kan forhindres med såkaldte rottespærrer.
Derfor er vi bange for rotter
Rotter er smittefarlige. De bærer på næsten alle de smitstoffer, som kan gøre mennesker syge. Rotter vil bide og gå til angreb, hvis de føler sig truet og trænges op i et hjørne. Rottebid må ikke undervurderes og kræver lægebehandling. Kontakt med rotters ekskrementer og urin er farligt for børn.
- Meld det til rottekonsulenten i kommunen, hvis du ser en rotte.
- Når dine børn sover ude, er det klogt at kigge til dem med jævne mellemrum.
- Hvis du har set rotter, hvor I bor, skal du selvfølgelig være ekstra på vagt.
- Har I rotter, er det vigtigt at følge med i, hvad der sker, fx hvis der bliver lagt gift ud eller sat fælder op.
- Fortæl det til andre forældre i lokalområdet, hvis du har set rotter.
Det kan du selv gøre
Pas på – børn skal ikke komme i kontakt med rotters ekskrementer og urin på grund af smittefaren. Rottebid skal behandles omgående hos læge eller på skadestue. Sover dit barn ude er det en god ide, at du ser til det med jævne mellemrum fx kigger til det gennem vinduet. Så ved du at alt er i orden.
Desuden skal du melde det til kommunens rottekonsulent, hvis du ser rotter.
Hvis du ser en rotte
• Var det virkelig en rotte, du så?
• Det er kommunens rottekonsulent, der koordinerer bekæmpelsen af rotter. Ring til kommunen og hold kontakten, så du ved, om konsulenten lægger gift ud og sætter fælder op.
• Både rottefælder og rottegift er meget farlige for børn.
Du kan tænke over og sørge for
• Børn skal ikke lege i nærheden af steder, hvor der har været rotter.
• Skal du gøre rent, hvor der har været rotter, er det klogt at bruge rengøringshandsker.
• Urin og ekskrementer fjernes bedst med en engangsklud.
• Derefter kan du gøre rent med et almindeligt universelt rengøringsmiddel. Der kræves normalt ikke desinfektion.
• Det er en god ide at holde øje med, om rotterne dukker op igen.
• Er du i tvivl så kontakt kommunens rottekonsulent eller den kommunale sundhedstjeneste.
Rottegift er også giftigt for mennesker
Man lægger gift ud for rotter, så det er væsentligt at være forsigtig, hvis du ved, at der er lagt gift ud i nærheden af, hvor I bor.
Hvis dit barn har spist rottegift
• Har dit barn lige spist rottegift, må du prøve at få det til at kaste op med det samme.
• Derefter er det rigtigst at bringe barnet til skadestuen med det samme.
• Husk at tage den pakningen med, som giften var i.
Kilder:
Rotter. Notat. Skadedyrlaboratoriet, www.dpil.dk
Vagn-Hansen P: Sundhed og hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard 2005.
www.dpil.dk – Statens skadedyrlaboratorium
www.mst.dk – Miljøstyrelsen