Kære Else.
Min søn er 5,5 mdr gammel. Han har hidtil sovet i slyngevugge om natten, men da det blev lidt trængt skiftede vi til tremmesengen for en uge siden. Det gik rigtig godt og han faldt nemt i søvn uden at blive vugget, som han var vant til. Han blev fuldammet og blev ammet inden han blev lagt kl. 19. Vågnede så ved en 23-tiden, ved en 3-4-tiden og kl. 6 (hvor han så var frisk og stod op) for at blive ammet.
Vores rutine i løbet af dagen er så, at han er vågen en times tid om morgen, så bliver han puttet igen og sover 1-2 timer. Er vågen 1,5 time og sover ny lur og sover om eftermiddagen og nogle gange et powernap sent på eftermiddagen.
Han har hidtil sovet igennem om natten, altså faldet i søvn direkte efter amning.
Efter 3 nætter i tremmesengen begyndte han så at vågne ofte om natten og skulle have sut eller bryst hver 1,5. time. Så startede vi på grød en gang i døgnet. Det virker han til at nyde og spiser med stor interesse og appetit. Dog hjalp det ikke på nætterne og han er stadig vågen oftere og ligger vågen i sengen op til en time uden at falde i søvn igen. Han bruger sut og nussedyr. Vi giver ham begge dele, putter dynen omkring ham og siger ‘nu skal du sove’ og holder soveværelset mørkt. Men det virker ikke til at hjælpe.
Hvad kan vi gøre for at han vågner mindre om natten og falder hurtigere i søvn?
Håber på svar efter en 5 nætter uden meget søvn.