Når børn skal fjernes fra deres hjem, er det mest skånsomt for dem, hvis de kan komme til at bo hos en slægtning eller en voksen i familiens netværk. Siden 2006 har kommunerne derfor skulle undersøge familiens eget netværk, når børns skulle fjernes hjemmefra.
Alligevel bor kun fire procent af alle anbragte børn i slægts- eller netværksfamilier. Resten bor på døgninstitution eller hos almindelige plejefamilier.
Flere forklaringer
”Det skyldes, at det før i tiden var god latin, at anbragte børn skulle langt væk fra det hjemlige miljø. Sådan er holdningen nok ikke længere, men nye handlinger har ikke fulgt med nye holdninger,” siger centerleder af Center for Familiepleje i København Kommune Klaus Wilmann.
Han mener simpelthen ikke, at rutinerne i kommunernes socialforvaltninger har tilpasset sig intentionen i loven hurtigt nok. Ifølge formand for socialcheferne Ole Pass er det dog ikke der, forhindringen ligger.
”Ofte er der bare ikke en egnet voksen til stede i familiens slægt eller netværk,” siger Ole Pass.
Han understreger, at han finder tanken om at anbringe børn i familiens slægt eller netværk god og rigtig, men desværre kun sjældent realistisk.
”Intentionen med loven har bygget på en drøm,” mener Ole Pass.
Ifølge Klaus Wilmann kan det dog lade sig gøre. I København har en målrettet indsats skabt en synlig forandring. På blot to år er det lykkedes at gøre netværksanbringelser til en del af kommunens politik. I den tid er antallet af børn anbragt i netværksfamilie, blevet mere end fordoblet. Der er ikke anbragt flere børn, flere har blot fået et andet og bedre tilbud, påpeger han.
Regering og oppositionen er enige om, at lade anbringelser i familiens netværk være en del af de politiske forhandlinger, når Serviceloven skal revideres i efteråret 2009.
Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.
Kilder:
Social- og indenrigsministeriets hjemmeside.
Vejledning om netværksanbringelser: Center for Familiepleje 2008