Hej Bente.
Jeg er desperat og søger derfor svar via nettet. (vi har nemlig ingen sundhedsplejerske p.t grundet omrykning).
Jeg fødte i december en perfekt pige, efter 37 timers i fødsel (- de havde meget travlt på Hvidovre hospital) fik jeg endelig akut kejsersnit. Det endte dog med, at jeg tabte 4 liter blod og fik en masse infektioner.
Jeg lå derfor til obs. i lang tid hvor min mand og datter ikke måtte være. Min mand fik vores datter i armene og så måtte han klare det selv, der var ingen hjælp at hente og han rendte rundt på hospitalet i 17 timer med vores datter, uden vådt eller tørt.
Da jeg så endelig kom på barsels afd. fik vi en delestue og fik besked på, at de ikke havde tid til at hjælpe mig. Jeg lærte aldrig at amme, eller hvordan man skulle gøre.
I dag går det godt, vores datter trives og er glad. Men kun når far er der. Min mand kan få hende til at grine, bare hun ser ham, hvor hun vender hovedet, hvis jeg prøver. Det er faktisk kun om morgenen at jeg får et smil.
Jeg er hjemme med hende og hun er også glad i hverdagen, men det er, når hun ligger for sig selv og “snakker”. Jeg kan bruges til at give flaske, skifte ble og vugge i søvn.
Jeg prøver ellers. I hverdagen synger og danser vi, vi øver på maven og går tur. Hun kigger også rundt og er nysgerrig, – men hun er ikke interesseret i mig.
Hvad gør jeg galt? Føler mig som en virkelig dårlig mor og der er ingen, der har tid til at hjælpe os.
Jeg læser så tit om at baby KUN gider mor og ikke gider far, men intet omvendt.
Håber på at kunne få lidt hjælp.