Hej Vibeke.
Vi har en skøn søn på 1 år.
Mit spørgsmål går ud på hans nattesøvn. Han startede i vuggestue den 1 nov og efter ca en uges til halvanden med den normale tilvænning og lidt gråd ind imellem går det nu rigtig fint og han er “klassens” glade dreng og siger intet til at blive afleveret (heller ikke nu efter lang juleferie)
Han sover super godt om dagen og har altid gjort det (ca 1½ time formiddag 9-10.30 og ca 2 timer eftermiddag 13.00-15.00) Han bliver om aftenen puttet mellem halv 19.30-20.00 hvor man tydeligt kan mærke at han er træt.
Men nu er han så begyndt at vågne og græde helt utrøsteligt – vi kan berolige ham og så sover han måske 10 min og vågner så igen og igen indtil vi til sidst tager ham ind til os, hvor der så desværre går noget tid inden han så falder i søvn igen eller jeg ligger mig ind på en madrass i hans værelse sammen med ham, ..
Er det normalt for alderen at “savne” mor og far om natten?
Er det okay at samsove med ham indtil det er ovre (det er jo det nemmeste) – eller bliver det en dårlig vane??
Skal vi være mere konsekvente og tage kampen op så han lærer at sove selv?
Kan det være han sover for meget om dagen?? (Har snakket med vuggestuen om at han kun skal have 1 time om morgenen, men så er han helt ødelagt allerede igen til middag – så han må vel trænge til det?)
På forhånd mange tak for svaret 🙂 Er det ok at tage ham ind til os?