Kære Else.
Jeg skriver til dig med en problemstilling, som du sikkert har hørt om tusinde gange før – men forhåbentlig har du også nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre med.
Vores datter på 20 måneder har siden hun var 6 måneder sovet rigtig godt. Da hun ikke længere blev ammet fra 8 måneders alderen har vi kunne lægge hende om aftenen uden problemer, og hun sov så fra kl 17/18 til kl 06/07 næste morgen uden at skulle have sut eller andet.
Hun har sovet i eget værelse i egen seng fra hun var ca. 10 mdr. Vi har ikke haft et egentligt putteritual, da det med at give en flaske mælk og derefter børste tænder har været nok for hende indtil videre.
For 1-2 uger siden begyndte hun pludselig at blive meget utryg, når hun skulle lægges. Hun græd og var helt panisk for at komme op af tremmesengen og kunne kun finde ro, hvis hun kom ind i vores seng (som hun ellers aldrig før har ville ligge i), hvor hun efter ½-1 time faldt i søvn med mor eller far liggende ved siden af sig.
Hun vågner også ofte om natten med mareridt og græder og råber “nej”, og vi kan kun få hende til at falde til ro, hvis vi tager hende ind i vores seng. Dog får hverken min mand eller jeg en særlig god nattesøvn, og vi kan fornemme, at hun er ved at blive forvænt med at skulle sove i vores seng, og med vores selskab til hun er faldet i søvn.
Hvis vi prøver at liste hende tilbage i seng om natten, er hun begyndt at vågne og græde, så snart hun opdager, hvad vi er ved. Vi har nu taget siden af hendes tremmeseng, så hun kan komme ud, og har prøvet at lægge på en madras ved siden af hendes seng, men hun falder stadig ikke til ro og græder og er utrøstelig, indtil vi går ind mod vores seng!
Vi har også forsøgt at stille hendes seng op ad vores, men det hjælper stadig ikke til at få hende til at falde til ro. Vi har også prøvet at synge, tale om dagen der er gået og læst bog men uden det hjælper synderligt.
Vi er begge meget imod metoden, hvor man langsomt lader børnene græde sig i søvn og går ud længere og længere tid ad gangen, da vi ikke tror på det er en sund metode, men kun vil gøre hende mere utryg. Hvad kan vi ellers gøre, for at hun finder ro (helst i egen seng og værelse) og får en tryg og god nattesøvn?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner fra