Hej
Jeg håber meget at kunne få et godt råd til min dejlige datter. Hun er nu 25 uger gammel, en glad, aktiv og stærk pige med god appetit på livet. Hun har på intet tidspunkt ville tage sut. Sutteflaske var en mulighed, da hun var et par måneder gammel og jeg i en periode led af brystbetændelse.
Flasken lagde vi på hylden igen da jeg var fuldt på benene, hvilket vi fortryder lidt nu, da hun absolut ikke vil have den længere medmindre der bare er vand i. (og det synes vi selvfølgelig skal komme af en kop)
Vores problem er nu at vores ellers så dejlige pige vågner ca. 1 gang i timen hele natten lang og vil kun falde i søvn ved mors bryst som bliver brugt som sut. Det er tydeligt for mig at hun ikke rigtig vågner, hun mere grynter lidt i søvne, men hvis jeg lader hende ligge eller prøver at give hende en sut så vågner hun tilgengæld fuldt op.
Jeg har hårdt brug for et godt råd til hvordan jeg skal få min lille pige til at sove længere end 1time af gangen?!
Hun får grød 2 gange om dagen og inden sovetid forsøger jeg vidt muligt at få spist hende godt af og evt også lige med en tår vand inden vi putter. Det at falde i søvn selv om aftene svinger lidt, men er langt fra det største problem da hun det meste af tiden falder i søvn selv eller efter 15-20min hvor vi med 5min mellemrum går ind og nusser osv.
Er det bare en periode vi skal igennem?
Skal jeg nægte hende bryst i løbet af natten, eller hvordan skal jeg ellers vende hende af med “den dårlige vane”?
Jeg håber det hele giver et ok indtryk og på forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen