Hej
Jeg har en pige, som bliver 5 år til september. Hun har det sidste år tisset/smådryppet i bukserne. Der er sket meget. Lillesøster startet i samme børnehave og så kom der endnu en lille søster.
Over de sidste par måneder er hun begyndt at lave i bukserne. Det er mest bare en lille klat, men hun går med det, uden at sige det til hverken voksne i børnehaven eller til os forældre.
Jeg har på bedste vis forsøgt ikke at lade mig påvirke, men det er svært. Hvad kan vi gøre for at hjælpe?
Jeg er bange for, hun er blevet doven på det. Jeg tænkte, det kunne skyldes, jeg startede på arbejde, men alligevel tror jeg det ikke.
Hun er meget optaget af leg i børnehaven, men eftersom hun herhjemme kun småtisser, hvis vi leger kildeleg, synes jeg, det er lidt mystisk. Frygter hun snart når alderen, hvor andre kan begynde at drille…