Kære sundhedsplejersker
Vi har en dejlig, kærlig datter på 22 mdr og en lillesøster på 5 mdr.
Storesøster har taget familieforøgelsen med fint, selvom hun selvfølgelig kan være jaloux og fx slå eller gerne vil meget op. Vi ser det som et sundt tegn, at der også kommer en reaktion på, at hun er blevet storesøster i så tidlig en alder.
Hun er af natur meget glad for musik og går altid rundt og synger og traller.. men.. hun klynker også rigtig meget. Vi har forsøgt at finde ud af, hvornår hun gør det. Nogle gange er det pga. træthed, hun er oprigtig ked af det, utålmodig eller vil også bare gerne have opmærksomhed, hvis hun synes, lillesøster får for meget opmærksomhed.
Men meget af tiden er det bare en dårlig vane. Vi kan (næsten) klare, at hun klynker, når hun er utålmodig, fx. hun vil have mad og det ikke går stærkt nok. Selv om vi står i køkkenet med hende og viser hende, at nu går vi ind i stuen med maden, kan hun klynke hele vejen derind.
Det der dog er svært at holde ud, er den meget enerverende lyd eeeehhh, eeeehhh, som hun nogle gange bare går rundt og siger eller bruger som en form for kommunikation. Hun er meget langt fremme sprogligt, så vi prøver tit at sætte os ned og sige: “Du er så dygtig til at snakke. Vil du prøve at sige, hvad det er du gerne vil have”.
Der virker dog som om, at vi har begået den fejl som førstegangsforældre, at vi bogstavelig talt har adlydt hendes mindste klynk, så nu ved hun, at hun bare skal sige eeehhh, og så svarer vi.
Kan vi få hende vænnet af med det? Det kan være utrolig trættende at høre på, især når vi synes, vi har forsøgt at sætte os ned, holde om hende, give hende opmærksomhed, læse en bog osv. Lige nu er “taktikken” at se det lidt an og nogle gange ignorere det, hvis vi kan fornemme, at det bare er en lyd, hun går og siger.
På forhånd tak
Venlig hilsen