Hej Bente.
Jeg skriver, fordi jeg i stigende grad er blevet bekymret for min 14 måneder gamle søns adfærd. For 14 dage siden fik han et raserianfald, hvor han med vilje knaldede hovedet i gulvet (for første gang). Det blev jeg selvfølgelig forskrækket over, men jeg har læst mig frem til, at det skulle være forholdsvis alm. for børn uden sprog, der bliver frustrerede. Er du af samme mening?
Nu skal der ikke megen modgang til, før end han straks knalder hovedet ind i noget. Nu er han så også begyndt at slå hovedet ind i ting, når han ikke er gal. Nogle gange kan han sidde og rokke med til noget musik og se ud som om han hygger sig, for så at begynde at banke hovedet ind i skabe og mure osv. men også at slå sig selv i hovedet med hænderne ret hårdt, nogle gange så hårdt, at han begynder at græde.
Jeg skal måske lige sige, at han ellers er en utrolig glad og harmonisk dreng, udadvendt, let til smil og kærlig. Han lå syg og var ikke i vuggestue, da han første gang bankede hovedet ned i jorden. (Han startede i vuggestue i starten af oktober.)
En velmenende, om dog noget ubetænksom veninde, der læser medicin, fortalte det kunne være tegn på autisme, så nu er jeg selvfølgelig for alvor bekymret.. Vi prøver meget på ikke at sige “NEJ”, når han gør det, for ikke at sætte fokus på det. I stedet har vi forsøgt at beskytte ham, men også at aflede hans opmærksomhed når det sker. Jeg håber virkelig, du vil tage dig tid til at svare på mit spørgsmål..
Hilsen