Hej.
Vi er i den situation, at vores datter på snart 3 år (februar) er halv renlig.
Hun har været blefri siden omkring sommer, og hun er god til at gå på potten og tisse. Men hun bliver ved med at lave stort I bukserne, og det føles simpelthen som en evig kamp, vi bare aldrig vinder!
Hun er meget bevidst om, når hun skal lave, og hun går hen og gemmer sig i et hjørne, under bordet eller lign.
Jeg har prøvet at læse bøger med hende på potten, set på mobil, sunget og har snakket om hende om det at lave stort på potten, og at det skal ud i toilettet. Ser jeg hun er i gang med at lave og prøver at tage hende på toilettet, så går hun helt I panik.
Hun har haft nogle uger, hvor det gik godt, og der har ikke været problemer i dagplejen. Det begynder at blive ret frustrerende, og jeg ved simpelthen snart ikke, hvad jeg skal gøre for at løse problemet.
Håber I kan hjælpe med gode råd, så hun snart kan blive helt renlig.
Mvh