Hej Else.
Jeg har skrevet før og altid fået gode råd.
Denne gang handler det om vores 2-årige dreng, der sover i en stor-dreng-seng, eftersom han voksede ud af sin tremmeseng. Han har sovet i den i ca 3 måneder, og det er for størstedelen af tiden gået smertefrit, forstået på den måde, at han bliver i sin seng. Han kommer nogle gange ud flere gange efter at være blevet puttet, og andre gange falder han i søvn, uden vi hører eller ser mere til ham. Jeg er ikke i tvivl om, at han er glad for sin seng og sit eget værelse, og han er helt tryg ved begge dele. Han sover med en sutteklud, som han elsker.
NÅR han står op efter putning, bliver det at blive lagt tilbage i seng, hurtigt den store fest for ham, med grin og løbeture rundt i huset. Jeg har de sidste aftener, hvor han er kommet ud, forsøgt (efter jeg har lagt ham igen et par gange) at sige til ham, at hvis han ikke vil sove, må jeg tage suttekluden væk, for den er til at sove med. Når han så er kommet ud igen, har jeg taget den. (Altid på en sød måde, med en kort forklaring på hvorfor jeg gør som jeg gør).
Efter endnu et par ture ud fra sit værelse, begynder han at græde, eller ikke græde, mere den der “eeeeeehh” utilfredse lyd, hvor man kan høre, at han netop ikke er ulykkelig, men bare godt vil ha sin klud tilbage. Så giver jeg ham den og siger, at det betyder han skal blive i sin seng, og hvis han kommer ud, må jeg tage kluden igen, og indtil videre er han så blevet i sengen.
Puha, et lille spørgsmål blev hurtigt til en lang forklaring, men mit spørgsmål er nu: er det en dårlig idé at tage hans bedste ven (kluden) fra ham? Jeg føler, at det bliver brugt som en trussel ala “gør som jeg siger, eller kluden ryger”, og jeg er ikke så meget for det med at true mit barn.
Bedste hilsener