Godmorgen til jer…håber, at nogen kan svare på mit spørgsmål.
Jeg har en datter, der lige er fyldt 3 år og en, der er 6 måneder. Jeg fortæller hende tit, at jeg elsker hende,…altså den store datter.
Nu er hun begyndt at sige, at hun IKKE kan lide mig, men sin far. Det skærer dybt i mit hjerte, at hun siger, at hun ikke kan li mig og at hun ikke elsker mig, men kun sin far..
Hvad gør jeg forkert og hvad får min datter til at sige, at hun ikke kan li sin mor? Det går mig faktisk meget på og jeg græder tit over det.
Når hun har sagt, at hun ikke kan li mig , bliver jeg ked af det og det kan hun godt se og så kommer hun og sætter sig på mig eller mellem mine ben og så spørger jeg hende, hvordan det kan være, at hun kommer over til mig, hvis hun ikke kan li mig.
Så siger hun bare, at det er fordi, hendes far ikke er hjemme. Det kan ødelægge hele min dag ,for jeg ved ikke, om hun som 3årlig ved, hvad kan li´og ikke kan li´ er. Og hvad elske og ikke elske er…
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle problemet, for når jeg har afleveret hende i børnehaven, så går jeg hjem og tuder. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor hun siger, at hun ikke kan li mig, men kun sin far.