Hej
Vores datter på 2 år 3 mdr blev meget hårdt angrebet af svamp på tissekonen, så vi tog bleen af hende og gav hende bomuldstrusser på, så det kunne få lidt luft.
Første dag tørrede jeg tis op 11 gange, næste dag kun 3 gange og derefter kan det tælles på en hånd hvad der har været af uheld de 3-4 uger vi har pottetrænet.
Det var ikke meningen det skulle være lige nu, men stillede en potte ind i stuen, og hvis hun havde lyst måtte hun gerne tisse og lave lort i den (så jeg ikke skulle tørre op).
Hun har en bog “lottes toilet” som vi købte, der fint illustrerer overgangen fra ble til potte til toilet. Deri sætter hun et klistermærke for hver gang hun har haft pottesucces.
Så langt så godt – og tissetåren er jeg med på, men når så det kommer til afføring vil hun ikke lave det på potten.
De indlæg jeg har kunnet finde om det, handler om større børn og at det derfor er en vane, men min datter er jo kun godt 2 år, og jeg tænker om hun måske ikke er moden til det endnu?
Hun døjer i forvejen nemt med forstoppelse/generel rod i maven, så når hun holder sig mht afføring bliver det straks en ond cirkel. Afføringen bliver hårdere og så vil hun slet ikke på potten. Heller ikke for at tisse, da det virker som om det gør ondt på hende at sidde/hun er bange for at komme til at lave lort også. Og det hele ender derfor i trusserne.
Det vi har gjort pt er at give hende en ble på, selvom hun ikke selv synes om det, når vi kan mærke det “trykker”. Det mærker vi bla ved at hun ikke vil tisse på potten, selvom hun render og tripper.
Har sagt til hende, at vi synes, det er en god ide at få ble på, da vi skal ud at gå en tur. Så accepterer hun bleen, og vi går så en lille lovet tur. Når vi kommer hjem har hun som regel afføring. Forsøger at undgå “du får ble på, så du kan lave lort”, men at det altså er af andre grunde, hvor hun normalt har fået bleen på. Vi er bare der nu, at hun ikke længere får ble på ud, medmindre det er af længere varighed.
Vi har købt nogle særligt fine klistermærker som man må få, når man laver lort på potten, og hun snakker om dem, og det er som om hun rigtig gerne vil (det er sket få gange og der bliver hun enormt stolt) men at det er ubehageligt at sidde når hun har afføring. Hun har de sidste 2 dage i DP haft afføring på potten, men nægter herhjemme.
Kan ikke finde ud af om det er psykisk/modenhed eller fysisk? Hvordan støtter vi hende bedst? Hvad skal vi absolut lade være med?
Pottetræningen kom lidt bag på os. Hun gjorde spæde tegn til det i sommers, men da kom lillebror og hun blev lidt baby igen. Nu er hun næsten sig selv igen.
Med venlig hilsen