Kære fagpanel
Min datter på tre år og fire måneder har været renlig et lille år, og har været helt uden uheld det sidste halve år. For to måneder siden havde hun et par tørre morgenbleer, så vi så det som startskuddet til at slippe bleen om natten.
Det går rigtig fint, og hun er glad og stolt. Men en time efter hun er faldet i søvn, sætter jeg hende altid på WC, hvor hun tisser meget. Resten af natten er der intet, og hun er tør om morgenen. Hvis jeg ikke hjælper her, er det næsten stensikkert i sengen.
Hvad kan det skyldes, at hun ikke vågner denne første gang? Men vågner ellers om natten, hvis hun skal tisse? Og hvordan hjælper vi hende? Hun skal jo lære det, og det er ret svært at finde det præcise tissetidpunkt. For hvis vi er for tidligt ude, tisser hun ikke på WC’et heller.
Alle gode råd er velkomne, for hun er superglad for at være blefri, og bliver ked af det, når hun har uheld. (Selvom vi siger, at det ikke gør noget, og det er hvad der sker osv.).
Mvh.