Hej.
Jeg skriver fordi jeg simpelthen føler mig som verdens dårligste mor. En af dem der – Hun skulle nok ikke have fået børn. Det er ikke alle dage, men specielt dagen i dag har været hård.
Vi er lige kommet tilbage fra sommerferie 4 uger – SÅ skønt og velfortjent af alle:)
1 måned forinden sommerferien startede min søn på 3 år i børnehave. Han var glad og blev beskrevet som: guttermand, nem og god til kontakt når han havde brug for det. I dag er det helt anderledes.
Jeg spurgte forinden ferie om det var for længe med 4 uger, da han kun lige havde været der i knap en måned – de synes det var helt fint.
Jeg har i ferien fået tilbudt job, og det skal jeg starte på nu her. Jeg spurgte derfor igen pædagogen om det var bedst med korte dage op til eller lange dage. De mente det var bedst at køre på, så han fik fornemmelse for tiden i børnehaven.
Han har været meget træt efter ferie og vi har derfor indført hvile igen. I dag havde han sovet i 1 1/2 time, og de havde forsøgt at vække ham, men uden held. Han vågner derfor af at de andre børn kommer ind, hvilket resultere i 40 minutter (!!!) hvor han skriger (og han kan skrige rigtig højt).
Da jeg kom for at hente ham, sad han selv med en del børn omkring sig og græd. De voksne var meget forvirret/chok/magtesløse over gråden og en af dem udbryder: “det har jeg ALDRIG oplevet i mine 25 år som pædagog”.
Jeg trøster ham naturligvis og får kort informeret at de har forsøgt at trøste, men at han absolut ikke ville. Han tager imod mig, og vi sidder og nusser lidt, mens vi får tøjet på. Han ender med at gå grædende fra børnehaven – og jeg er selvfølgelig berørt, men tager mig jo sammen for hans skyld.
Han beskriver derefter at han blev bange for de andre børn.
Vi har også selv haft de her ture med ham, og man kan INTET stille op, han er fuldstændig utrøstelig og det er kommet efter han stoppede med at sove – også falder i søvn på fx sofa/bil
Vi er meget berørte af at se ham så ked af det og intet kan stille op udover at sidde med ham og lade ham græde færdig. Det er så hjerteknusende og jeg kan godt forstå, pædagogerne var lidt i chok.
Har du nogen som helst ide om hvad der er bedst at gøre i den her situation? Jeg kan kunne finde noget om søvn og gråd om natten og ikke i løbet af dagen?
Til aften vil han så IKKE sove, hvilket resultere i konflikt, utallige gange af sang/nussen, alvorlig snak (som bliver grint af) og mig fuldstændig tosset!! Jeg tror også jeg fik råbt – nu er det kraftedme godnat (ude i stuen, men han har hørt det – har jeg så råbt ad ham og hvad gør jeg ellers når intet virker?).
Der var ro kl. 20.00 ca, det var 1 time efter første godnat. Nu ved jeg, at han så vil være træt i morgen børnehaven, lang dag og er selvfølgelig bange for, at den trælse episode gentager sig.
Han er efter ferien: Han siger, han ikke vil lege med de andre børn (er i gang med at fikse nogle Legeaftaler med de få han nogle gange nævner).
Siger han ikke vil afsted og vil være hos mig/lege med mig
Når vi siger farvel, står han helt mut, er trist og vil ikke sige farvel (siger intet men kigger bare trist på os) før ferie var det lidt pyller men med glimt i øjnene.
Jeg synes, det har været en træls eftermiddag og putning og aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med både humør/børnehave og søvn. Jeg bliver så ked af det, når jeg bliver sur på ham. Han har jo haft en dårlig dag (derfor nusse og ekstra sang).
Hilsen