Hej Else!
Vi står og skal skilles. Vi har været sammen i 10 år og elsker stadig hinanden,- men vi er bare ikke lykkelige sammen mere. Vi bor stadig sammen mens vi venter på 2 ledige boliger tæt på hinanden og børnenes daginstitutioner.
Vi forventer, at der vil gå 3-6 måneder, inden vi kan flytte ud af vores nuværende fælles hjem. I det daglige mærkes det ikke, at vi skal skilles, da vi (efter eget valg) stadig lever som mand og kone, indtil vi flytter fra hinanden.
Jeg har en søn på 16 år fra tidligere forhold (han ved godt, at vi skal skilles), og sammen har vi 2 drenge på henholdsvis 16 måneder og 4½ år. Vi elsker som sagt stadig hinanden og er meget gode venner og vil kun det bedste for vores drenge, så derfor er det vigtigt for os at vi kan gøre det hele på en ordentlig måde, og at vi kan “beskytte” drengene så meget som muligt.
Om vi på et tidspunkt kan finde sammen igen, er der jo ingen der kan spå om – men af flere årsager er vi bare nød til at flytte fra hinanden, som det hele ser ud nu. Alle 3 drenge skal have fast bopæl hos mig, og de små skal have samvær med far fra torsdag eftermiddag til mandag morgen den ene uge og torsdag eftermiddag til fredag morgen den anden uge. Vi har så 2 spørgsmål som trænger sig på.
1. Hvornår skal vi fortælle det til ham på 4½? Synes at have læst noget om 3-5 dage før vi flytter. Er det korrekt?
2. Da vi fortsat er så gode venner og stadig gerne vil tilbringe tid sammen med børnene “som en familie”, vil vi være sikre på, at det ikke kan gøre mere skade end gavn! Vi har talt om, at når vi skal bo tæt på hinanden, at far engang imellem kan komme og spise aftensmad sammen med os og så tage hjem, når vi har puttet drengene. For at de stadig kan se far meget, og at vi stadig har den form for samvær.
Vil det være ok? Og hvordan med udflugter til zoo osv. Skal vi gøre det hver for sig, eller kan vi også gøre det som familie? Og til sidst. Fx juleaften. Vil det være ok at holde det sammen?
Det skal naturligvis ikke være sådan, at far skal komme hver dag og spise osv., men vi vil gerne have muligheden for at kunne gøre det. Og specielt i starten hvor det kan være rigtigt svært for drengene at forstå det hele.
Vil lige tilføje at vi bor meget langt fra begge vores familier, så de vil ikke være en del af dagligdagen.
Håber du kan komme med nogle gode råd til os!
På forhånd tak.
Hilsen (forhåbentlig) Verdens Bedste Skilsmissefamilie