Hej BLJ
Tillykke med din dreng.
Hvis din dreng tisser i bleen om natten, så børn huden i bleområdet vaskes om morgenen, da rester af urin på huden vil kunne give irriteret hud. Hvis urinen lugter skarpt, kan det være nødvendigt, at sæbe huden ind i en uparfumeret sæbe, der efterfølgende skylles af med rigelig vand.
Du behøver ikke købe en decideret intimsæbe. En almindelig uparfumeret sæbe er tilstrækkelig.
Lugter urinen ikke, så kan du sikkert nøjes med, at tørre huden med en vaskeklud skyllet i vand og det vil fjerne rester af urin på huden.
Ang. vask af penis så har han en alder, hvor du fint kan guide ham i at vaske sig selv. Han kan jo endnu ikke klare badet selvstændigt, men med dig stående ved siden af, der fortæller ham, at han fx skal vaske sig med vaskekluden, der er en mild uparfumeret sæbe på og derefter skylle med masser af vand, så der ikke bagefter sidder sæberester og ”driller” huden, så det klør.
Måske kan du starte badet med, at du sæber ham ind over hele kroppen med undtagelse af penis og han så under din guidning selv sæber penis ind. Og så kan han efterfølgende selv skylle/bruse sæben af og du guider ham ved fx at sige skyl den højre arm, skyl den venstre arm, etc.
Det er også en god måde, at støtte din dreng i at blive kropsbevidst, når du nævner alle de kropsdele, som han skal skylle.
Mange drenge har en lidt forsnævret forhud og det gør, at det i denne alder endnu ikke er muligt, at trække forhuden tilbage. Du skal ikke forsøge at trække hans forhud tilbage, men få ham til det, det han kan, når han er i bad. Kan din dreng det, så fortæl ham, at han skal skylle med rent vand uden sæbe, når forhuden er trukket tilbage, men kan han ikke det, så skal han blot trække så meget tilbage som muligt og skylle det område.
Håber du fik svaret på dine spørgsmål og ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.