Hej Sundhedsplejersken
Jeg føler jeg er stødt på en mur og jeg aner snart ikke hvad jeg skal stille op.
Jeg har en sød dreng på snart 4 mdr. Han tager fint på, smiler meget og er så småt begyndt at grine. Han har siden natten efter fødslen haft svært ved at sove uden mor. Jeg forbarmede mig 4 dage efter fødslen uden søvn og lod ham sove på min mave. Siden er han rykket ned ved siden af mig i sengen.
Hans sovehjerte er aldrig blevet helt godt, og siden han ikke længere gad sove i sin slyngevugge, har jeg kæmpet med at få ham til at sover mere end 35 til 45 min. Det har stået på siden han var cirka 2 måneder. Om natten sov han to til tre timer først og derefter to timer og en time. Det var hårdt, men det er ingenting i forhold til nu.
De sidste par uger har han konsekvent ikke sovet mere end 45 min ad gangen både nat og dag. Jeg føler, jeg har prøvet alt. Kiropraktor, osteopat, zoneterapi. Jeg prøver at lære ham at ligge for sig selv, og jeg prøver at give ham andre søvnassociationer. Han får putteklud som lugter af mig, vi synger godnatsang, og han bliver a’et på hovedet. Han falder næsten i søvn hos mig, mens jeg ammer ham, og jeg lægger ham mens han stadig er små øjne.
Selv hvis han tydeligvis er vågen og mod hans vilje falder i søvn i sengen, så vågner han ALTID efter 45 min. Selvom jeg altid står klar med en tryg hånd og siger sååå og nååå.
Han virker også evigt træt og som om, det er hårdt for ham at være vågen i mere end en time. Desuden virker han til at efterspørge brystet hver anden time og om natten hver time. Jeg forsøger nu med konsekvent at lægge ham i sengen til hver lur, og jeg sørger for, at der er mindst tre timer mellem hans måltider, så han lærer at spise sig mæt. Jeg prøver også altid at lægge ham i sin egen seng om aftenen, men ender med at give op.
Må jeg godt tage ham op i armene og vugge ham tilbage i søvn, hvis intet andet virker?
Og hvordan kommer jeg videre herfra?
Dbh.