Hej Else.
Jeg er ved at være desperat…… Jeg er mor til en dejlig søn på snart 22 mdr.
Han er normalt glad og tilfreds hele dagen. Vi har en stille og rolig hverdag. Jeg skal føde vores andet barn om 1,5 uge men vores søn har i denne tid søvnproblemer. Han falder i søvn ca. 20.45 i egen seng og vågner så igen midt om natten.
Far går ind til ham og forsøger at putte ham igen, men han vil kun ha’ sin mor. Han græder så i 2 timer, hvorefter ingen af os kan mere, og så tager jeg over og han sover. Hvordan vender vi den vane?
Vi er dødtrætte, og det skulle gerne blive bedre inden babyen kommer. Far putter ham på samme måde som jeg gør. Beroligende musik, putten i armene og når han sover over i egen seng.
Vi føler vi er lidt under tidspres!! Håber du har nogle forslag.
På forhånd tak.