Hej
Jeg har en datter, der lige er blevet 8 mdr. Hun bliver stadig ammet næsten 100 %, da hun ikke viser den store interesse for fast føde.
Indtil for et par uger siden, faldt hun i søvn ved brystet, og sov ved mig om natten, så der fik hun jo også en del mælk, hver gang hun vågnede. Men nu sover hun i sin egen seng, men om natten vågner hun ca 1 gang i timen og vil have brystet.
Nogle gange spiser hun, andre gange skal hun bare lige mærke, at det er der. Tror du, at jeg skal være hård og kontant og slet ikke tilbyde hende brystet om natten, for måske at få hende til at spise mere fast føde.
Jeg tænker hun måske har en større appetit om morgenen, når hun ikke har fået mælk hele natten. Men på den anden side, så synes jeg jo egentligt også, det er synd for hende, at hun bare skal puttes igen, hvis hun så virkelig er sulten.
Jeg ved da selv hvor svært det kan være, at sove når man er sulten. Plus jeg tror så også, jeg kan bruge hele natten på at få hende til at sove igen, hvis ikke hun får brystet- hun er en MEGET bestemt lille dame.
Men vi står og skal have hende i dagpleje (heldigvis først i starten af november), så der skulle hun jo gerne være startet på mere fast føde.
Som det er nu, så tilbyder jeg hende mad, hver gang hun har sovet. Hun sover 3 lure i løbet af dagen. Til frokost kan hun godt spise ca. 10 små hapsere bondebrød. Når jeg så ligger hende til brystet, efter vi er færdige ved bordet, for at være sikker på at hun er mæt, så sluprer hun mælk i sig.
Hun trives fint, hun er ikke tynd eller noget, så næring er der nok af i mælken. Men for at opsummere min lange smøre i grove træk, så kunne jeg godt tænke mig og vide, hvad du mener, jeg kan gøre for, at hun bliver mere interesseret i fast føde.
På forhånd tak