Hej Sundhedsplejersken.dk.
Jeg har en datter fra d.20/01, hun er nu 7 ½ måned.
Hun er en fantastisk glad og harmonisk lille pige, der har mod på at udforske verden og som i det hele taget trives godt.
Hun er ikke den største men det er hendes 2 store søskende heller ikke. Hun er meget fremmelig, kravler, rejser sig op af ting, pludrer i stavelser og begynder at have styr på pincetgrebet.
Vores problem er, at jeg ammer mange gange om natten og om aftenen.
Hun falder i søvn ved brystet, hvilket jeg har forsøgt at stoppe. Men hun er helt utrøstelig. Uanset om jeg går og vugger hende, nusser hende, tysser og kysser hende, så skriger hun uden stop, indtil hun får brystet i munden og falder i søvn ved det. Og det samme gør sig gældende om natten. Jeg synes det er hyggeligt at amme hende, men jeg ammer virkelig meget om natten, og jeg trænger efterhånden til mere søvn.
Jeg har flere gange sagt, at nu skal det være slut med alt det natamning. Men når hun har grædt, så hele hendes lille krop dirrer i mine arme længe (enkelte gange over 1 time), så kan jeg simpelthen ikke mere. Jeg kan ikke klare, at hun skal være så ked af det, og jeg føler jeg svigter hende, hvis ikke jeg lytter til hendes behov om nærhed og tryghed i form af brystet. Og derfor ender det altid med, at jeg ammer hende igen.
Jeg har forsøgt at give en flaske for at se om det hjalp, men hun ville ikke have ret meget. Kun ca. 50 ml og det så ikke ud til at have effekt.
Vi har også forsøgt, at det er far der prøver, men det bliver det kun værre af. Hun lægger sig nærmest som en flitsbue i hans arme på trods af, hun om dagen er meget glad for ham og godt kan trøstes af ham.
Vi har også gjort mange gentagne forsøg på at introducere en sut til hende, uden det har været med nogen som helst form for held.
Hun har en lille bamse, hun er glad for I barnevognen, hvor hun sover om dagen. Men den gir ikke megen trøst om natten.
Jeg troede/håbede, at jeg ville skulle amme mindre om natten, når hun begyndte at spise mad. Men nu hvor hun efterhånden spiser en del om dagen særligt til aften, er det som om det er blevet værre. Jeg føler, jeg ammer hele natten, og ofte bliver hun ammet over 6 gange, fra hun bliver puttet kl. 19 og til vi står op kl. 6.
Jeg nærmest bare skifter bryst sådan en gang i timen. Hver gang vi skifter, sutter hun til der kommer nedløbsrefleks, og når hun har drukket en god tår, kan jeg godt lirke brystet fra hende. Så lægger hun sig om på siden og sover videre.
Hun virker ikke mærket af det om dagen. Det er kun mig der efterhånden er træt.
Skal jeg bare acceptere, at hun lige nu har brug for meget tryghed om natten og afvente bedring? Eller hvordan hjælper jeg hende bedst og nænsomst til at kunne sove uden brystet.
PS. Hun har haft flere perioder i sit liv hvor vi har været nede på 2-4 natamninger.
Hilsen