Hej Else…
Jeg er en ung mor på 25 , og jeg har fået mig en dejlig lille datter på nu knap 3½ måned sammen med min kæreste på 34 (han har 2 piger fra tidligere).
Jeg ammede min lille pige i ca 1 måned, hvor jeg så begyndte at give tilskud, efter jeg havde ammet. Da hun kunne ligge ved mig døgnet rundt (spiste meget langsomt). Så vi blev enige om, at hun sad ved mig max en halv time, og derefter fik hun flasken. Det fungerede fint indtil for en måned siden.
For en måned siden ville hun slet ikke tage fat ved mig. Hun nægtede, og jeg prøvede, men jeg måtte give op. Nu får hun kun flaske. Vi giver hende Nan… Men efter jeg kun gav hende erstatning, begyndte hun at få hård mave. Afføringen skiftede mellem slimet, tyk og helt vandet.
Jeg kontaktede en sundhedspjejerske, der anbefalede at give lidt lactulose , da hun mente det var hård mave. Det hjælper os at give hende det. Jeg har givet hende lactulose hver dag i 14 dage nu, og prøvede en enkelt dag uden, og så var den gal igen. Hun skreg og skreg til hun blev så træt, at hun måtte give op og faldt i søvn.
Hun kunne ikke komme af med det. Kan det passe, at vi skal blive ved med at give lactulose ved siden af, eller skal vi prøve Nan Ha1? Tror du det ville hjælpe? Hun virker ellers tilfreds glad, har våde bleer, tager fint på, og jeg kan endda lægge hende fra ca 22/23 og så sover hun natten igennem til ca 7 … og det jo fint, men er bare nervøs for, om der kan være noget galt?
Og et andet spørgsmål – hvornår kan man begynde med vælling? og er det smart?