Hej,
Jeg søger desperat råd til hvad jeg kan gøre for min søn ang. hans nattesøvn.
Lidt info:
Min søn er født i uge 33+5 og er nu ca. 8 mdr. (om en uge). En meget hurtig fødsel uden komplikationer.
Til daglig er han utrolig glad, nem at få til at smile/grine, virker social (vil meget nødig sove når vi er ude, men det er sket et par gange) og spiser fint.
Han får mos/grød/bondebrød 3-5 gange om dagen og sover gerne 2-4 lure om dagen alt efter varighed. Han kan fint sove i sin barnevogn, og jeg kan for det meste godt bare lægge ham, og så falder han selv i søvn.
Problemet er hans nattesøvn og det startede for ca. en lille måneds tid siden. Jeg lægger ham i seng, når han laver træthedstegn (mellem kl. 19-20) og har et fast putteritual. Det går okay med at putte ham (nogle dage er selvfølgelig sværere end andre), men han vågner altid kort tid efter, hvor jeg så ammer ham og han falder i søvn igen. Det virker til, at han ligger meget uroligt og brokker sig/små græder i søvne. Hans hoved kører fra side til side og hele kroppen spjætter. Jeg har også prøvet at når han ligger der i søvne og brokker sig at tage ham op og knuge ham ind til mig. Hans lille krop falder til ro og han sover videre i mine arme, men lige så snart jeg lægger ham i hans seng, så begynder hans krop at blive urolig, og han brokker sig igen. Dette kan fortsætte indtil jeg selv går i seng (ca. kl. 22-23) og hele natten.
Sundhedsplejersken foreslog, jeg ikke skulle gøre noget, da han jo sover og formentlig drømmer, men hvis jeg ikke gør noget, så vågner han helt pga. sin urolighed og begynder virkelig at græde. Dette resulterer i at han kan være vågen op til 3 timer om natten, hvor han karter rundt, griner, græder, mv. Hvis jeg lægger ham på maven, når han er vågnet, så siger han ikke rigtig noget mere og ligger og “leger” med sutten og virker ikke utilfreds.
Men hvis jeg tager ham op og knuger ham ind til mig for at give hans krop ro, så skriger og vrider han sig. Jeg kan næsten ikke få ham til at sove igen – heller ikke ved at amme. Far har også prøvet, uden held. Han ligger i en bedside ved siden af os, men når han er meget urolig om natten har jeg taget ham op i vores seng imellem os, så vi begge kan holde ham i hånden og på maven for at give ham lidt ro.
På grund af sommervarmen sover han i en kort uld-body eller bomulds-dragt med et lille tæppe, men han sparker det som regel af pga. han ligger så uroligt. Vi har fået tjekket hans ører for væske, men lægen mente ikke der var noget.
Min sundhedsplejerske har henvist os til en fys inden for sundhedsplejen og fyssen mente, at vores søn måske er lidt stresset, og at vi mindst 10 gange dagligt skal tage ham op og knuge ham ind til os. Det har hjulpet på hans uro i kroppen i løbet af dagen. Før det havde han nemlig en tendens til at være meget spændt i kroppen og meget energisk, når han legede på gulvet (lå konstant som flyvemaskine, spark og slå i gulvet, mv.).
De seneste par måneder har der da også været gang i den i form af babyrytmik, mødre gruppe, babysalmesang og babysvømning (jeg prøver at lægge en fridag ind imellem de dage hvor vi skal noget), men det har ikke virket, som om, at det har været for meget stimulering for vores søn. Han er stort set altid glad, når vi kommer ud nogen steder, virker meget nysgerrig og observerende.
Jeg har aldrig selv tænkt at han var sensitiv, men jeg har været opmærksom på det fra starten og skærmet ham meget de første 3-4 mdr. Nu er jeg så bange for, om jeg er kommet til at overstimulere ham med alle de ting, som vi har været tilmeldt, og at jeg på den måde har skabt et sensitivt barn, som først reagerer om natten, når det hele skal lagres i hans hjerne!
Er det muligt at tricke det? Jeg har prøvet at skabe nogle faste rutiner når vi har skulle afsted til noget – altså gøre det på samme måde hver gang, og han har ikke været ked af det, når vi har været afsted.
Jeg har nu valgt at trække stikket ud, og at vi ikke rigtig går til noget, men bare er hjemme og hygger os. I går tog vi så i svømmehal, hvilket han virkede til at synes var rigtig sjovt, men i nat var han så vågen næsten tre timer og havde meget uro i kroppen. Hver gang jeg prøvede at knuge ham ind til mig eller amme ham vred han sig i mine arme og skreg, og jeg kunne intet gøre for at få ham til ro. Far prøvede også uden held. Vi tændte ikke lyset på noget tidspunkt og sad bare i vågelys og kiggede på vores søn som lå og kartede rundt i sengen. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre?
Det gør mig så ked af det at se min søn smågræde i søvne, ligge og skrige og karte rundt uden at jeg kan gøre noget.
Jeg er blevet anbefalet en kugledyne eller svøbe ham, men svøbe vil han ikke og han er alt for varm til at ligge og sove med dyne – og han vil nok bare sparke den af? Det burde heller ikke være et udviklingstrin.
Vi prøver at skabe meget ro omkring ham inden sengetid (knuger ham ind til os og trykker blidt/massere på hans ben og arme).
Vil I mene, at han måske er lidt sensitiv? Og er der noget jeg kan gøre i så fald? Jeg er selv meget følsom og tager det hele ret hårdt.
Håber i kan give mig et godt råd eller nogle beroligende ord.
DBH