Hej Bente.
HJÆLP!
Vi kan næsten ikke mere herhjemme. Vores datter på 14 måneder er vågen 2 timer HVER nat! Det har varet i 2,5 mdrs tid og vi er trætte og frustrerede. Hun er nem at lægge til at sove, får bad, bog, sang og vælling og falder selv i søvn derefter, omkring kl 19. Men, men, men, vågner på et tidspunkt i løbet af natten (dette tidspunkt skifter) og er frisk som en havørn.
Hun står op i sengen og kalder på os. Uanset hvor hurtigt vi er inde hos hende, vågner hun helt op og nægter at sove før efter ca. 2 timers kamp, hvor hun forventer selskab og vågner så igen ml 5-6 om morgenen.
Vi gør INTET for at opmuntre hende om natten.. taler ikke til hende udover Schhhhh, tænder ikke lyset, tager hende ikke op, men lægger en hånd på hende. Vi er meget imod at lade hende græde sig selv i søvn og har bl.a. fulgt alle rådende i “sov igennem uden gråd” bogen, hvilket hjalp på putningen, men ikke på natlige opvågninger.
Hun sover på eget værelse i egen seng, men vi har også forsøgt at have hende i vores soveværelse, hvilket kun forværrede situationen. Da hun var 11 måneder sov hun fint igennem hele natten, men efter en udepasning hos sin moster er hun begyndt at vågne op hver nat.
Derfor forestiller vi os at det er noget tryghedsbaseret, og det er tydeligt, at hun gerne vil have selskab (ligger og peger og pludrer). Vi forsøger at give hende tryghed og samvær i løbet af dagen på alle måder. Intet hjælper, der er ingen der har råd vi ikke har forsøgt (udover at lade hende græde sig i søvn) og vi er simpelthen så udmattede…
Selv hvis hun kommer meget sent i seng efter en spændende dag vågner hun. Det tærer på vores kærlighedsliv, socialliv og arbejdsliv. Mor og far har det godt sammen, far er en nærværende far der hjælper på lige fod med mor om dagen og natten, hun elsker sin dagplejemmor og vi kan ikke se grund til at noget i hendes hverdag skal få hende til at søge omsorg om natten.. Det kan godt være at vi bare skal acceptere at hun er sådan og håbe at det går over af sig selv, men det er utroligt hårdt, så nu sidder jeg her og skriver til dig…
Håber virkelig at du kan hjælpe..
Mange hilsner