Hej Berit.
Først lige lidt info om vores familie.
Jeg er gift med Nikolaj og vi har 2 børn, Lukas på 5 år og Lærke på 15 mdr.
Min mand arbejder natarbejde 5 dage i træk (kl18 – 730) (her ser vi ham kun 1-2 timer inden, han kører på arbejde igen). Jeg selv går hjemme pt.
Mit “problem” er, at jeg ikke føler at Lærke trives, helt som hun skal. Hun går i dagpleje (bliver afleveret kl. 9 og hentet igen kl 16-16.15 (grunden til den sene afhentning kommer senere.) Hun er RIGTIG glad for sin dagplejemor.
Problemet opstår, når vi henter hende. Lige så snart hun bliver sat i stolen i bilen, græder hun (8 ud af 10 gange). Om det er mig eller farmand, der henter, har ikke den store betydning. Når vi så kommer hjem og jeg evt. sætter hende på gulvet for at tage tøjet af hende, klynger hun sig til mig, og hvis jeg gir hende til far, for lige at lave mad, snakkke med Lukas, gå på wc eller noget så skriger hun igen.
Hun sider og leger så fint i dagplejen, og når jeg henter hende, er hun ikke til at drive med hjem, men så snart vi kommer hjem, starter skrigeriet. Hun klynger sig til buksebenet eller kravler op af mig i sofaen. Når hendes far så kører på arbejde, efter vi har spist, så begynder hun forfra med ham.
Selvfølgelig kan det være “morsyge” eller have brug for nærhed, men hun vil jo ikke sidde hos os, når det er, vi tager hende op. Hun skubber os væk og kravler så over til den af os, der ikke tog hende op og 2 min efter så omvendt.
Når vi når til puttetid, har jeg prøvet at indføre et fast putterituial og det har virket godt, indtil hun blev ca 1 år. Hun får aftensmad, kommer i bad (hvis det lige er den dag), bliver skiftet, får nattøj på, sidder og putter (det hun nu gider – ca. 2 sec ) sammen med sin flaske.
Så går vi op i seng (det er mest mig, der putter, da far arbejder, han putter vel 5 ud af de 9 fridage. Han har førhen kunnet putte hende og der var intet. Hun lagde sig til at sove. Nu, så snart hun ser sengen, skriger hun og det bliver ved.(Det samme gælder, når det der mig der forsøger)
Vi har prøvet at lade hende ligge lidt, sidde udenfor døren og snakke til hende eller synge, men hun er utrøstelig og det kan tage op til 3-4 timere for hende at falde i søvn. Går jeg ind og tager hende op, vil hun ikke være hos mig, så vil hun ned og lege, men efter 2 min. klynger hun igen. hun er også begyndt at vågne om natten mellem kl 3-5 og igen er hun utrøstelig (ved godt de drømmer).
Men det er så her hendes sene afhentningstid kommer ind. Selvom jeg gerne ville hente hende før, for at give hende mere tid med mig, så bliver hun næsten altid hentet til sidst for, at jeg kan indhente på min søvn og de ting jeg ikke når, mens hun er hjemme. Det er så små begyndt, at gå ud over resten af familien, selvom vi prøver at lade være, jeg er irritabel og har brug for “pauser”.
Storebror føler sig udenfor og at der ikke er tid til ham, og ja far er der ikke ret meget, så føler ikke, han forstår problemet helt, og han bliver tit sur, hvis jeg prøver at forklare ham noget og vi kommer tit op og skændes, hvilket jeg ved smitter af på storebror, men kan ikke helt fornemme, hvor meget det gør ved Lærke.
Håber ikke, du er blevet alt for forvirret.
Hilsen