Kære sundhedsplejerske
Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke synes, min søn på godt 5 mdr. sover særlig godt om dagen. Han sover ofte kun under en time ad gangen. Kan dog indimellem tage 1½ time, men det typiske mønster er under en time.
Han sover til gengæld 10-11 timer om natten uden at vågne, men har fået at vide, at det ikke skulle betyde, at han ikke kan sove om dagen. Han bruger ofte lang tid på at falde i søvn om dagen, men skriger ikke, når han bliver lagt ud. Der er allerhøjest lidt klynken og vågner som sagt hurtigt igen.
Er for vågen til, at man kan vippe ham i søvn igen, som jeg tidligere er blevet rådet til at prøve. Ift. hans udvikling er han fint med og følger sin vækstkurve rigtig fint så maden og trivslen skulle være i orden, Vi er for halvanden uge siden begyndt på grød, hvilket fungerer okay.
Får grød om formiddagen og kartofler om aftenen. Han kan være træt og pyldret kort efter han er kommet op efter den korte søvn, så tror ikke altid, han er udhvilet.
Han kræver ikke nødvendigvis mad, når han kommer op. Jeg er bare bekymret for, om han får den søvn, han skal have og går dagligt og holder vejret, hver gang jeg har lagt ham ud, fordi jeg hver gang håber, han tager bare en times søvn. Er det bare hans mønster og er det okay?