Hej
Jeg har en meget aktiv søn på 17 måneder. Mit problem er, at han kun sover ca 1½ time til middag og det synes jeg, simpelthen er for lidt for sådan en lille dreng.
Han har en rutine præget hverdag. Står op kl 6 om morgenen, bliver lagt ud igen mellem halv tolv og tolv. Om aftenen kommer han i seng senest halv otte. Han spiser godt og leger fint – er meget aktiv.
Men han er altid meget pylret om eftermiddagen – nok pga den korte lur.
Vi har prøvet mange gange, at lægge ham ned igen når han vågner…. gå med barnevognen. Lad ham stå for at se om han falder hen igen – men intet hjælper – han er lys vågen.
Hvad kan vi køre for at bryde dette mønster – så han får sovet lidt mere? Jeg mener jo at en dreng i hans alder mindst bør sove 2 timer til middag og det er tydeligt, at han også har brug for mere søvn.
Håber, at kunne få et råd eller et par ideer, vi kan prøve af.
På forhånd tak