Kære Anja.
Jeg har tænkt en del over, hvordan jeg bedst griber svarene til dig an. For der er mange ting, du tænker over. Og måske er der en vis sammenhæng?
Du har både udfordringer ved at se, om din søn er mæt - og hvor meget han i det hele taget bør spise, derfor efterlyser du en plan... Jeg vil foreslå dig, at du retter dig efter, hvornår din søn siger "stop" SELV, når du giver ham ske-mad og flaske. Så er han mæt. Du kan roligt stole på, hvornår han viser dig, at han ikke vil have mere. Og så er det tiden til kop eller flaske indtil han også siger stop til det.
Tommelfingerregel omkring mad og måltider - når han er 9 - 12 måneder - er: 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Lige nu er han i en overgangsfase, som kan vare 3 - 4 måneder, hvor han gradvist får et fast måltidsmønster. Cirka 3/4 liter mælkeprodukt (incl bryst, MME eller lignende samt slurke af sødmælk) og omkring 1/2 liter i døgnet, når han er 1 år.
Du må gerne give ham frugtmos og grønsagsmos nu, når du synes han skal prøve det.
Hvis han er følsom overfor uro under måltidet, så synes jeg, at du i det daglige skal tage hensyn til det og sørge for RO, når han skal spise (dvs. også evt. slukke for radio/tv/mobiltelefon og andre forstyrrelser). Når han er blevet en mere rutineret spiser, så vil det måske ændre sig, så han bliver mere ligeglad med forstyrrelser.
Du har ret i, det kan være svært at kende forskel på, om et barn er træt eller sultent. Men hvis barnet er mæt, så vil tegnene for træthed måske blive anderledes. Og det er derfor, jeg foreslår dig at give ham ske-mad, frem til han selv viser STOP.
Når han er blevet mere mæt ved måltiderne, så bliverdet måske også lettere for ham, at falde tilro, når han skal sove. Du spørger efter ideer... Måske en nusseklud eller en blød bamse, som han er glad for, det kan være en god ide som sovekammerat? Jeg tænker umiddelbart, at du skal undgå at presse ham til sutten. En sut kan tit forstyrre søvnen. Så falder den ud og barnet vågner. Eller så kan barnet ikke finde den selv i sengen eller barnevognen, og den voksne må hjælpe til med en meget lille ting. Så kan I klare at sønnike falder i søvn med ingen hjælpemidler ud over "sig selv", så er det helt klart det bedste for alle parter.
Og med hensyn til din datter, så har du helt ret. Hun er et andet barn, som sikkert havde andre behov og en anden måde at være på, end det du oplever med din søn. Du er jo også selv blevet 9 år ældre, og dit liv har sikkert også ændret sig på 9 år.
Held og lykke med det hele. Du er meget velkommen tilbage, hvis der er noget, du savner svar på.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske phd