Kære Else.
Jeg har før fået vejledning til mine tvillinger, der vågnede meget tidligt! Det er de heldigvis holdt op med…
-Nu står jeg i den situation, at begge er startet i vuggestue, og den jeg regnede med ville være sværest at køre ind, pga. stor forsigtighed, og bliver let utryg, viser sig at klare sig bedst om dagen. Han er lige begyndt kun at sove 2 gange om dagen hvilket er en succeshistorie.
Den anden der altid har været “meget på..” nyder også vuggestuen, men mit tilbagvendende problem er, hans mangel på søvn om dagen. Han har altid været svær at få til at sove, og sover desværre kun 30 min., af gangen. Efter at have været i vuggestue i 3 uger, har jeg konstant et barn, der tuder/skriger/gnider øjne, vil intet spise, og kan intet andet end at være hos mor, og det er alligevel heller ikke tilfredsstillende.
Når han vågner om morgenen, i øjeblikket kl 6:30 (i lang tid har det været kl 5:30-6) er han næsten grædefærdig, da han er så træt. Men skal jo op og have morgenmad. Jeg afleverer dem i vuggestue kl. 8:15 og fra kl. 7:30 er det en kamp at holde dem vågne… men det værste er, når jeg henter, er han, som stadig har brug for 3 lure om dagen, simpelthen SÅ TRÆT og SÅ SUR, da han kun har sovet sammenlagt 1 1/2 time på hele dagen fordelt på 45 min. og så 30 min senere. De kan ikke få ham til at sove mere… Hele denne uge har været et helvede…
Når jeg henter og virkelig skal hygge med dem, står det på skrig fra kl. 15;30 og til kl. 18:15, hvor jeg er nød til at lægge ham i seng uden aftensmad, da han er for træt til at spise… Jeg har selv sovet på sofaen den sidste uge, da jeg har været nød til at sætte hans seng væk fra hans bror for at undgå, at han vækker ham, idet, han vågner hvert kvarter fra han bliver lagt til han står op igen.
Jeg er fuldstændig nedkørt. Hår du et godt tip til hvordan jeg skal gøre? Jeg giver ham gerne en halv flaske, når jeg henter ham, inden han skal sove, og så får han en flaske inden sengetid. Bare at skrve dette har taget mig 1 1/2 time, da han er vågnet 15 gange imens, og har haft 4 skrige anfald. Vi har fået tjekket ører, da han er lidt forkølet…
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Mvh.