Hej Else.
Jeg har en lille datter på 6 måneder som er blevet ammet på fuld tid indtil nu, jeg startede med at give hende grød fra hun var 4 måneder men uden det helt store succes. Nogle gange åbner hun bare ikke munden…
Nu er hun så småt begyndt at spise risgrød til middag og aften med forskellig slags frugtmos på og er god til at drikke vand af en kop. Jeg er begyndt med havregrød om morgen, men det har hun overhovedet ikke lyst til.
Flasken har jeg forsøgt med i en uges tid, men den vil hun heller ikke have og hun bruger ikke sut. Hun kan ikke finde ud af sutteteknikken, jeg bruger en mam-sutteflaske med suttehoved størrelse 3. Mit problem er at jeg skal starte på arbejde den 6 januar 2014 og hun skal gå hjemme med hendes far.
Dagen ser nogenlunde sådan ud:
Kl 6 morgenamming
Kl 8.30 havregrød/risgrød
Kl 9-9.30 amning og puttes ud at sove efter noget tid, uden hun falder i søvn ved brystet og kan sagtens sove 2-3 timer
Kl 12-.12.30 grød med frugtmos, det svinger meget hvor meget hun spiser men op til en dl
Kl 13.30 amning og sover til middag igen mellem 1-2 timer
Kl 16 amning og nogle gange en lur ved brystet på en halv time
Kl 18 risgrød med frugtmos, kartoffelmos rører hun slet ikke!!!
Kl 20 amning og puttes i seng og falder i søvn i sengen
Kl 24 amning
Kl 3 amning
Hvad skal vi gøre for at hun og hendes far kan gå hjemme uden alt for meget gråd og hun får nok mad??
Jeg er ved at blive ret bekymret…