Kære jer
Måske I har et uafprøvet råd, eller måske kan I hjælpe mig med at erkende og acceptere situationen.
Sagen er den, at min søn på 5 måneder i over 2 måneder er vågnet efter 30-35 min søvn. Konsekvent. Hver dag. Uanset om der er tigerspring, tænder eller søvntilbagegang eller ej. Og uanset om han sover i bedside crib, barnevogn, bæresele, slyngevugge, min seng med eller uden mig.
Han slår simpelthen øjnene op. Nogle gange har jeg held til at få ham til at sove igen efter lidt tid, ofte ved at give lidt bryst. Han er ammebarn, men er begyndt at supplere med flaske det sidste stykke tid, og for 5 dage siden påbegyndte vi med lidt grød. Alt dette for at undersøge om det kunne være sult. Det har slet ikke haft effekt overhovedet. Det hjælper heller ikke at holde ham vågen eller putte tidligere. Hvid støj, tyngdepose, massage mm. afprøvet.
Min sundhedsplejerske sagde ellers ved 3 mdr. besøget, at han snart ville begynde at kunne komme over i næste søvncyklus uden at vågne. Det er desværre faktisk kun blevet værre.
Jeg vil faktisk sige at selvom Tigerspring er startet for nyligt, så er aftnerne også begyndte at være dårlige og har været det et stykke tid. Jeg putter ham ml 18.30 og 19, og så falder han i søvn ml 19.15 og 19.45.
Indtil jeg selv går i seng ved 22.30 tiden, er jeg inde hos ham minimum 3-4 gange. Han vågner flere gange i løbet af natten for så at stå op kl. 7.00.
Jeg svinger imellem føle mig desperat, og at erkende at det bare sådan, han sover, og at jeg må planlægge omkring det.
Der går bare alt for meget tid med at putte hver 30.min. Hvis det lykkedes mig at få ham til at sove.
Videre er det vildeste/længste han har sovet i lang tid, Max 1 time og 26 min sammenlagt/ i alt med putninger imellem.
Han er en glad baby ellers. Går også til Kiropraktor.
Bør jeg bare erkende at dette er mit lod?
Hans storesøster kunne sagtens sove 2-3 timer ad gangen i løbet af dagen.
På forhånd tak!
Mvh