Hejsa.
Jeg har et par dejlige tvillinger på snart 6 år. En dreng og en pige. Deres far og jeg bor i hver sin by med ca. 40 minutters kørsel imellem, hvilket vi har gjort, siden børnene var 1,5 år. De har 3 halvsøskende på 12, 14 og 16 år, som faren har hver 2. uge. For at tvillingerne kan se deres far både med og uden halvsøskende, så er de hos ham hver fredag eftermiddag frem til omkring kl. 14 lørdag. Sådan har det været siden de var 3 år.
Min pige er glad for sin far, men er bange for at overnatte hos ham, og jeg ved ikke, om vi skal begynde at respektere det, eller om vi bare skal fortsætte. I tidens løb har jeg brugt meget krudt på at få hende til at se det som noget positivt at skulle ind til sin far. Jeg har haft købt drømmefanger og en glaskugle med lys, så hun ikke skal være bange. Faren har for nylig indrettet et værelse med en køjeseng, og jeg har fået ham overtalt til at lægge sig på en madras ved siden af hende i den nederste køje. Hun har heldigvis for nylig også fået en god veninde derinde. Men hun melder altså rigtig meget fra lige nu i forhold til overnatning, selvom hun selv er ked af, at hun har det så svært med det. Hun har derfor fået lov at skippe besøg hos ham et par gange for nylig.
Hun har en rigtig livlig fantasi, og er en meget populær pige i børnehaven, hos fætre med videre. Men det gør også, at hun drømmer meget om natten. Ved knap 2 års alderen vækkede hun mig måske 15 gange på en nat, og derfor har hun og broren sovet i min seng lige siden, selvom det heldigvis er blevet meget bedre nu. Mange snakker om, at børn skal lære at sove på deres eget værelse, men jeg kan ikke se, hvorfor man skal ligge og være bange om natten, og vi trives ved at sove sammen. På et tidspunkt bliver det vel så flovt at sove sammen med sin mor, at de selv er klar til at sove på eget værelse. Min dreng forsøger af og til frivilligt, men ender med at komme ind til mig.
Her i weekenden prøver vi, om det hjælper, at de kommer ind til faren lørdag morgen og bliver kørt hjem lørdag aften, så de ikke skal overnatte. Han synes dog, at jeg er alt for meget en curlingmor, og siger, at min datter jo er glad, når hun er hos ham. Men hun er ikke fortrolig med ham, så min dreng har efterhånden nogle gange oplevet at skulle trøste hende om natten. De påstår også, at faren sover så tungt, at han ikke altid hører, når hun græder, selvom han ligger ved siden af.
Som sagt er jeg rigtig meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Skal jeg blive ved med at forsøge at overtale hende, eller skal vi finde en løsning, så hun ikke skal overnatte hos faren? Beslutningen påvirker også min dreng. Han har efterhånden overnattet alene nogle gange hos faren, men tænker over, hvad han går glip af, når hans tvillingesøster er alene med mig, da jeg er væsentligt bedre til at få lavet ting sammen med dem. Så at skille dem ad er ikke en god idé. Hvad siger I?
Mvh.