Hej Anja.
Ja, du har ret i at din datter har haft en svær start med de ører. Det kan have påvirket hendes lyst til at lægge sig ned at sove, simpelthen fordi det efter et stykke tid, når hun har ligget ned i sengen, har gjort meget ondt i hendes ører.
Men det er jo heldigvis fortid, så det er altid godt at glæde sig over. Og det er også godt, at hun let falder i søvn igen, hvis hun vågner om natten.
De to timer med sang, hoppen, leg og råben, det kan jeg godt se ville være dejligt at ændre på. Du skriver ikke hvordan I gearer ned til natten. Og her kan jeg måske komme med nogle ideer til jer.
1. Et varmt bad som slutter cirka 45 minutter før sovetid, det er godt. Og eventuelt en gang ekstra grød (varm eller i hvert fald lun) før badet, det betyder at sulten ikke gnaver i nattens løb.
2. Ingen voldsomme lege (kildelege, slåskampe, råb og skrig) i et stykke tid før sovetid. Der skal geares ned, så hun kommer i et roligt leje rent følelsesmæssigt.
3. Når hun skal sove så skal rummet gøres mørkt, helt mørkt (evt. med gardiner i den lyse tid) . Lys og mørke betyder meget for regulation af døgnrytme. Og mørke giver døsighed – så væk med sovelamper og den slags.
Om selve soverutinen:
4. Soveritualet skal også være roligt. Lidt højtlæsning og en stille sang. Nogle forældre spiller blid musik. Et godnat-kys, og I forlader det mørke rum. Nu har I gjort alt, hvad I kan for at hjælpe jeres datter til at falde i søvn. Denne fase når hun falder i søvn tager fra 2 til 15 minutter. Og jeres datter ligger så – måske lidt forbavset over den nye måde – og nu skal hun selv falde i søvn. Døren må gerne stå på klem, der skal være roligt, men hun må gerne kunne høre jer skramle rundt udenfor. Og I ser nu, hvad der sker.
5. Når jeres datter ”kalder” på jer fx ved at græde (det gør hun nok) – så går I ind og trøster hende, mens hun ligger i sengen. Blidt ”Du skal falde i søvn nu”. Beroligende. I kan evt. gnide hende ned en blid hånd fra panden og ned over næseryggen. Det får en del børn til at slappe af og lukke øjnene.
6. Nogle børn kan lide at kramme et sovedyr, når de skal falde i søvn, andre bruger en nusseklud eller lignende.
Børn er jo små vanemennesker. Og I skal simpelthen lære hende en ny vane omkring sovetid. I skal nok ind mange gange i den første uges tid. Men efterhånden vil hun sikkert vænne sig til den nye rutine.
Det er en stor fordel, hvis I to voksne er sikre på, hvad I vil og fælles om: "Nu vil vi have det sådan..." For jeres datter reagerer også meget på jeres "indre overbevisning", om I forstår. Mærker hun, at I begge mener, at sådan skal det være om aftenen, når hun skal sove, så er både hun og I mere overbeviste og rolige omkring sengelægningen.
God vind med at få roligere aftner.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.