Hej Ked af det mor.
Allerførst tillykke med din søn. Nu har I to sønner i familien og to meget forskellige opleveser af, hvad børn kan bringe med sig. Og det synes jeg, du har fantastisk godt fat i, når du skriver om den fødelsdepression, der har ramt dig: "Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet sådan noget kunne ramme mig... Men det går man vel heller ikke og forventer." Det er jo lige præcis sådan rigtig mange andre mødre (og fædre!) kan nikke genkendende til situationen. Jeg er glad for at høre, at der er tilbud på vej til dig meget snart. Og du ved det sikkert, men jeg gentager alligevel. Der er gode erfaringer med at behandle fødselsdepression. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det. Tak fordi du fortæller om depressionen. Det vil hjælpe andre til at gøre det samme.
Og nu til noget helt andet... Nattesøvnen og hvornår I kan forvente, at din søn kan falde i søvn selv. Jeg kan godt se, det vil være dejligt, om I bare kan lægge ham i egen seng frem for, at I skal gå med ham.
Jeg har lidt forskellige forslag. Først lidt om "at falde i søvn selv" for de allermindste. Nogle børn kan det bare helt af sig selv selv lige efter fødslen. Falde i søvn ved at synke lidt ind i sig selv, slappe af og lade sig føre til drømmeland...
Andre børn har det sværere. Og så forsøger forældrene at hjælpe barnet til at falde i søvn. Den hjælp mange forældre giver deres børn, udvikler sig efterhånden til en vane. Det kan være at barnet skal sutte på sut, holdes i hånden, have sin sutteklud, vugges i armene (som jeres søn er ved at spore sig ind på), køre i bilen eller barnevognen, nogle forældre tænder for em-hætten, støvsugeren, radioen osv. De fleste børn kan ammes i søvn, så en del børn kommer til at forbinde søvn med at der skal amning til, før de sover. Det forældrene ønsker sig er næsten altid, at barnet lægges i sengen, kigger lidt omkring, synker ind i sig selv og falder i søvn af sig selv. Men alle de andre ting, man forsøger sig med, det er jo fordi, det ikke altid er helt enkelt at få barnet til det.
Det er der mange grunde til. Om aftenen er alle trætte (både forældre og barn). Så en idé er at lære barnet at falde i søvn selv i løbet af dagen. Fx når det er blevet ammet eller har fået flaske, så putte det i barnevognen, mens det endnu er meget døsigt, men endnu ikke sover, og så lade det falde i søvn (meget gerne uden hjælpemidler, hvis det er muligt - dvs. man skal ikke køre eller vugge barnevognen, hvis barnet kan falde i søvn uden). På den måde vil barnet måske vænne sig til at falde i søvn selv. Og det kan, hvis man er heldig, blive den vane, som barnet hælder sig til hver gang, det skal sove. I kan evt. sætte en lille kiggebog op, som barnet måske er optaget af, mens det synker ind i sig selv. Den bog kan I så tage med ind i barnets vugge/seng, så det bliver en kendt "soveting".
Børn som sover godt i løbet af dagen, de har ofte også stabilt om natten. Og nattesøvnen er god hos jeres søn. Så hurra for det.
Du spørger mig "hvornår I skal" tage kampen""? Jeg tænker, at I måske kan undgå den. I kan overveje, om I ved at han måske lærer at falde i søvn selv i løbet af dagen, også kan gøre det om aftenen efterhånden.
Jeg ved ikke om jeres søn kommer i varmt bad om aftenen, eller hvordan jeres rutiner er på det punkt. Men hvis det ikke vil forstytte alt for meget i jeres families rytme, så kan et varmt bad ved 19-tiden efterfulgt af en aftentår fra brystet inde i nærheden af hans seng omkring klokken 20.00 være en idé. Når et menneske (også et barn) kommer i et varmt bad, så stiger kropstemperaturen. Når man kommer op af vandet igen og bliver tørret, så falder kropstemperaturen - og barnet bliver døsig (det er ren kropsfysik)... Og så putning i et helt mørkt værelse (mørke fremkalder også søvn), hvor far stille sidder i mørket med sin søn. Måske mens sønnike ligger i sengen og får en beroligende far-hånd på dynen... Og hvis det viser sig, det ikke helt er nok, så kan det måske hjælpe at gnide barnet ned fingre/hånd fra panden og ned over næseryggen (det får mange børn til at lukke øjnene og falde til ro) - man skal gnide en del gange, men det beroliger nogle børn.
Muligvis har I andre ideer til, hvordan I kan gøre om aftenen, som passer bedre ind i jeres familie. Du spørger mig, hvornår jeres søn er stor nok til at I "tager kampen" - dvs. prøver om I, ved at I går fram ham selv om han græder, kan lære ham, at han skal sove nu. Man kan forvente at børn, der er tre måneder gamle, de er ved at have en lidt mere stabil døgnrytme. Så helt umiddelbart, så synes jeg, at det er nogle måneder for tidligt.
Der er mange skiftende erfaringer med at lade børn græde, når de skal sove. Nogle forældre synes, at det hjalp deres barn - og andre har de helt modsatte erfaringer. Jeg går ind for, at forældre forsøger sig med andre måder, først.
Jeg ønsker at det vil lykkes for jer - og uden gråd.
I er altid velkomne tilbage.
Mange hilsner og held og lykke med det hele.
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.