Kære Sundhedsplejersken.dk
Jeg er mor til en skøn lille pige på nu knap 9 mdr. (født 1.juni 11). Hun har gennem hele sit liv været meget småtspisende – lidt ligesom sin storebror på nu ca.3,5 år. Det blev dog så ekstremt, at hun har været indlagt af to omgange (Hun var på daværende tidspunkt udelukkende på flaske)
Hun har ikke fået sonde, men indgik i et såkaldt ”spisetræningsforløb”. Nu er hun faktisk INTET spisende, idet hun nægter ske kategorisk – eller rettere, at vi kan give hende mad (herunder med hånden). Det mad hun selv sidder med, smuldrer hun mellem hænderne, og der er kun tale om krummer, der måske bliver inde og synkes.
Ellers spytter hun det ud, vi nu end formår at få i hende, når munden er åben. Vi synes, det virker som om, at hun er sulten, men hvad kan vi dog gøre for at mætte hende?
Vi forsøger at være rolige og ”ligeglade” over for hende, når hun afviser, og vi stopper med at forsøge, når hun viger med hovedet og munden er hermetisk lukket.
Hun sover elendigt om natten, for at sige det mildt (1 1/2 – 2 timer og så hun græder) Sådan går det stort set hele natten igennem.
Overordnet set er hun en helt igennem fantastisk, glad, smilende, motorisk og udviklingsmæssigt rigtig flot med. Hun er meget betaget af storebror og de to har det fantastisk sammen. De seneste uger er hun blevet mere vrøvle, træt, urolig og svær at forstå/aflæse. Hun er som skrevet ca.9 mdr. vejer knap 8 kg og måler 70 cm (seneste mål fra sundhedsplejerske den 07-02-12, da vores datter var 8 mdr) Så en fin slank lille pige.
Vi er blevet meget bekymret for, om hun får tilstrækkeligt næring, og hvad vi mon kan gøre for at få gang i madindtaget igen? Vores egen sundhedsplejerske er mere inde over end ”normalt”, og lige nu går vi lidt med en frygt for at skulle indlægges igen. (Det var en frygtelig hård tid at være omgivet af så mange små syge børn, for vores datter var jo ikke syg, som sådan. Derudover led jeg et frygteligt stort afsavn af min ældste, så mentalt har jeg haft meget at arbejde med efterfølgende oven på den tid)
Rytme er der ikke noget af længere, og det gør det hele lidt mere ”besværligt”
Døgnet ser dog nogenlunde således ud:
Kl. 6-7: Morgenmad(havregrød + vand/mælk tager ca.4-6 skefuld og få slurke vand – herefter total afvisning)
Kl. 7:30-8:30: Frugt, rosiner, mos el. lign.+væske (Afviser ske, tager det hun selv kan.)
Kl.9:00-10:30: Søvn
Kl. 11:15: Rugbrød m forskellige pålæg+mælk (Tager kun det hun selv kan få ind, hvilket er meget meget lidt 2-3 tern (1*1cm). Afviser gaffel)
Kl.13-14:30: Søvn
Kl.15: Mos, frugt, bolle el.lign + væske (Afviser at blive madet)
Kl.17-17:30: Søvn (ikke fast)
Kl.18-18:30: Aftensmad (det vi får el.grøntsagsmos m sovs (har ikke spist aftensmad i ca. 14 dage)
Kl.19:30: Tilbydes flaske til natten
Vågner så med jævne mellemrum. Urolig, gråd, træt og ”utilpas”
00:00-03:00: Tilbydes flaske
Vi har svært ved at tro, at vores barn kan nøjes med så lidt over så lang en periode! Hvad kan vi dog gøre for at hjælpe/motivere vores lille pige til at tage i mod mad?
Med venlig hilsen