Hej fagpanel.
Jeg har et spørgsmål vedrørende vores datter, som snart er 10 mdr.
Forleden prøvede vi at stoppe natamningen (hun kommer mellem 2-3 gange om natten) ved at far og datter sov i samme værelse, hvor han skulle give vand.
Det gik ikke så godt, hun græd, afviste vand, og hver gang han lagde hende ned, når hun sov, vågnede hun hurtigt igen. Dette varede ved i ca 2 timer hvor hun endelig faldt i søvn.
Det skal siges, hun trappede natamningerne op i 7 mdr.`s alder, omkring der hvor jeg startede på arb. (Far har orlov lige nu).
Mit spørgsmål er, om at når hun reagerer så voldsomt, om det ikke er for tidligt at stoppe, og om det er en form for tryghed hun søger ? Er det bedere at vente eller vil reaktionen være lige så voldsom?
Det andet spørgsmål er, hvornår kan baby sove i eget værelse? Et spørgsmål om at i ammeperioden skaber mange en vane med at amme om aftenen, hvor baby selvfølgelig falder i søvn, og man lægger dem i seng.
Hvordan kan man ændre vanen, når ammeperioden er slut, med at afslutte dagen på en rar måde, her tænker jeg på, at lægge barnet i seng når det er træt, men hvor det stille og rolig lærer at falde i søvn selv.
Jeg har læst mange bøger med gode råd, men de virker ikke i praksis. Det ender altid med at barnet skriger og er godt gal, selvom man prøver at lægge sovedyr, sut osv. Om dagen er hun rigtig god
til selv at falde i søvn i barnevogn.
Håber du har nogle gode råd , også om hvornår er det “synd” for barnet mht., når man vil prøve at ændre disse ting jeg har skrevet om. Hvornår er barnet modent til det mht alder?
På forhånd tak.
mvh