Hej Vibeke
Du har tidligere svaret mig på et spørgsmål om mad til min datter, men nu har jeg brug for endnu lidt råd.
Undskylder på forhånd den lange mail!
Min datter er nu næsten 10 mdr. og jeg har stadig bøvl med at få hende til at spise.
Jeg ved ikke, om du kan give mig nye råd og forny min “energi” lidt, men nu forsøger jeg 🙂
Hun har ALDRIG gidet interessere sig for mad og nu er jeg snart ved at være godt træt af det. Vi holder humøret højt derhjemme, men det er godt nok svært.
Det startede faktisk allerede da jeg ammede, hun gad kun spise, hvis hun halvsov. Hvis vi f.eks. var ude en hel dag, så kunne der gå 10 timer mellem hendes måltider, for at spise når der skete lidt omkring hende og hun derfor ikke blev døsig, det var umuligt. Og det var altså helt fra omkring 2 måneders alderen og frem til i dag, hvor jeg stadig ammer til aften.
Hun har aldrig/og gør det heller ikke, givet udtryk for sult. Mange af mine veninder med børn, fortæller hvordan de maks kan holde 3 timer, så går de død og ”skriger” på mad. Sådan har vi det ikke. Vi gætter os frem og når f.eks. aftensmaden er klar, ja så spiser vi. Vi spiser senere og senere, i håb om hun bliver rigtig sulten, men det resulterer i stedet ofte i, at hun bliver overtræt. Hvis vi har en aften, hvor hun ikke er træt, ja så gider hun stadig ikke spise.
Men mad må hun jo alligevel få, for der er rigeligt med lorte bleer og tis. Dog står vægten stille og har gjort det i 2 måneder nu. Hun svinger mellem 9,1-9,3. Hun er 71 lang.
Min sundhedsplejerske siger, jeg ikke skal bekymre mig, men alligevel bed hun mærke i den manglende vægtstigning. Men jeg kan jo ikke proppe mad i hende og hun er frisk, har energi og er glad – altså ikke glad når hun sidder i højstolen og skal spise!!!
Hun kravler derud af, sidder ikke stille 2 sek. Hun står op af alt og nu står hun også uden støtte. Der går ikke længe, før hun kan gå. Hun har fået 2 tænder.
Hun får bryst ved 20-tiden og holder fint til næste morgen. Hun vågner alt mellem 2-10 gange om natten og klynger lidt, skal have sutten og falder så hen igen.
Kan det være pga. sult, eller er det blot et normalt søvnmønster?
Man skulle jo tro, at hun så var død sulten til morgen, men nææ nej, det er ikke ligefrem morgenmaden, der trækker.
Hun startede i vuggestue, da hun var 7,5 mdr. og dengang håbede jeg, at de andre børn kunne ”smitte” hende og hun ville spise mere. Til start fortalte pædagogerne da også, at det gik fint, men den sidste måneds tid er vi tilbage ved start igen og de fortæller, at det er svært at få hende til at spise. 1-5 skeer og det er det, og de skeer de får i hende, det er ikke let, hun vender 180 grader i stolen og samarbejder bestemt ikke. Det samme er, hvad der sker derhjemme.
Jeg har snart fået så mange råd, at jeg er parat til at give op, for intet virker.
Hun har siddet på skødet, i stolen, på gulvet, i barnevognen. Hun har haft ske og gaffel selv, skål, kop. Hun har altid noget mad, hun selv sidder og roder med og noget kommer indenbords.
Vi forsøger så at supplere med skemad samt at hjælpe hende med at få f.eks. en lille rugbrødshapser i munden.
Hvis hun 100% selv spiser, så kommer der måske 2 små rugbrødshapser (1×1 cm) indenbords.
Skeen kan vi ikke få hende til at tage- jo måske et par skeer hvis hun sidder og er fuldt optaget af at rode med en pastaskrue eller lign.
Når jeg giver hende et stykke med, så vender hun også hovedet.
En ting er, at hun ikke får meget indenbords, hvis hun selv spiser, det er jo bare, som det er.
Men hun virker utilfreds og ked så snart hun kommer op i stolen. Hun forsøger at rejse sig og komme ud, klynger og brokker sig, og ofte ender det med, at hun bryder helt sammen og vi må stoppe – og det er alt imens, hun sidder og roder med sit eget mad.
Når hun er i humør til at sidde i stolen lidt længere end blot 5 min så kan jeg ”snyde” hende og få lidt i hende- og hun virker jo til at være sulten, når hun får noget ind i munden, men det er bare som om, at hun ikke kan lide at sidde der og bliver utålmodig efter blot 2 min??
Jeg er sådan i tvivl om, hvad jeg skal gøre.
Skal jeg trække måltiderne længere, så hun med sikkerhed er sulten- men hmm, der skal sikkert gå mange mange timer, og gad vide om hun så alligevel gider.
Undervejs har vi brugt undskyldninger som, at det nok var tænderne, halsen der gjorde ondt, snotten der irriterede osv osv, men altså der kan da ikke blive ved med at være noget i vejen- eller??
Jeg er nervøs for, hun ikke får, hvad hun skal have. Fisk, kød, grønt, osv. Det siges jo, de skal have grønt ved hvert måltid, men hun GIDER det jo ikke og får måske 1 ært!
Jeg er også nervøs for, om hun får de 500-600 ml mælkeprodukt, hun bør have. Jeg ammer som sagt kun aften og i vuggestuen får hun sødmælk og når hun gider, får hun alt mellem 20-150 ml mme.
En dag ser ud som dette:
Vågner ved 6 tiden
Morgenmad ved 7 tiden – havregrød med smør. Mælk af kop og et knækbrød og gnave i.
Formiddag – her er hun i vuggerem og de kan ofte ikke få en lille formiddagssnack i hende. Måske en rosin eller 2.
Lur
Frokost ved 11 tiden – rugbrød og mos som de forsøger at give hende i vuggeren. Noget af en kamp siger de.
Lur
Eftermiddag- frugt samt grød eller yoghurt. Frugten spiser hun som regel. Aften ved 18.30 tiden- mos, stykker af mad, pasta, rugbrød. Vi forsøger med alt, der kunne virke, som noget hun gider. Tror max. der kommer ½ dl af diverse mad samlet indenbords.
Ved 19.30 tiden grød- det spiser hun et par skeer af, hvis vi går rundt med hende på armen og kigger på billeder i stuen i mens. Ellers niks.
Ved 20-20.30 tiden bryst og i seng.
Hjælp, hvad skal man dog gøre?
Er det bare en fase- der har taget hele hendes liv??
Og hvordan skal hun nogensinde lære at spise med ske og gaffel, hvis hun ikke gider sidde i stolen mere end 2 min.
Skal vi stoppe efter de 5 min i stolen, hvor hun måske maks har fået 2 stykker med? Er det virkelig nok. Det er ikke rart at ligge et barn i seng, der dårligt har spist.
Skal vi droppe mosen helt for en tid? Jeg ved godt, hun snart er så gammel, at hun ikke behøver mos, men jeg syntes bare ikke, der er meget næring i fx et par pastaskruer, derfor ville vi gerne supplere med kartoffelmos og smør. Er det en forkert tanke?
Lige nu bruger jeg undskyldningen med, at det nok er tænder, der er på vej- men som sagt, det er blot en tanke, og de tænder kan jo ikke have generet hende hele livet.
Håber du kan komme med nogle fif, for jeg er snart helt blottet for ideer.
Ps. Tror jeg har nævnt det- men det skal siges, at hun udover alt det her med maden er en virkelig glad og smilende pige. Der er fart på hende og hun er helt med rent udviklingsmæssigt.
Mange hilsner